Sidst i maj kommer et første vink om, hvordan EF-domstolen vil dømme i Vaxholm- og Vikingsagerne. Arbejdsmarkedsforsker forventer forsigtigt første udspil
 |
| Se Pjece om Sagen i PDF |
Sidst i maj forventes det, at EF-domstolens generaladvokater kommer med en foreløbig udtalelse om de to kontroversielle sager om fagbevægelsens muligheder for at konflikte for overenskomster. Det er den såkaldte Vaxholmsag og Vikingsag, som generaladvokaten skal give sin foreløbige vurdering af.
I begge sager er det den grundlæggende ret til at konflikte og blokerer for at opnå overenskomst, som er i spil. Hvis domstolen dømmer til fordel for arbejdsgiverne i de to sager, så er den danske model for alvor under afmontering, mener arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, professor ved Aalborg Universitet.
Han forventer dog et forsigtigt udspil fra generaladvokaterne, som med deres udtalelse skal vejlede domstolen.
– Jeg forventer, at deres udtalelse vil bygge på det såkaldte proportionalitetsprincip. Generaladvokaterne vil forsøge at undgå at støde nogle fra sig, siger han.
Proportionalitetsprincippet handler om, at der skal være sammenhæng mellem mål og midler. Eller med et dansk mundheld, så skal man ikke skyde spurve med kanoner.
Hvis domstolen vælger at melde forsigtigt ud, så kan det hænge sammen med, at de to sager bedømmes vidt forskelligt i øst og vest. Mens de fleste gamle EU lande har talt for, at det er i orden, at bruge faglige kampskridt for at sikre overenskomsten, så betragter de nye EU lande det som en form for social protektionisme, som er i strid med EU rettens fri bevægelighed.
Ikke mindre end 22 af medlemslandene har leveret mundtlige eller skriftlige indlæg i Vaxholmsagen.
– Den danske regerings indlæg har været fornuftig og slået fast, hvad dansk praksis er, og hvordan det forholder sig til EU’s bestemmelser. Den nordiske model bygger jo på ret til frie overenskomstforhandlinger. Vores måde at gøre det på er tæt forbundet med retten til konflikt. Blokaden i Vaxholm fra de svenske bygningsarbejdere var en helt normal del af den nordiske model, siger Henning Jørgensen.
Elefanten i glasbutikken
– Det er dødsensfarligt, hvis en EF-domstol, som næsten intet ved om arbejdsmarkedet i det hele taget og intet overhovedet om arbejdsmarkedet i de nordiske lande, skal lave regler for, hvordan man kan arbejde i andre lande.
– Risikoen er, at domstolen laver ukyndige retsregler. Hvis man afskærer konfliktmuligheden, så kan man komme til at åbne for social dumping. Det ville virkelig være en afmontering af den danske model, og så bliver det svært, siger Henning Jørgensen.
Som tingene er skruet sammen i EU, så mener Henning Jørgensen, at fagbevægelsen skal forsøge at indgå så mange frivillige aftaler som muligt på EU plan.
– Man skal udvide den sociale dialog med frivillige aftaler, som vi har set med teleaftalen, stress-aftalen og senest aftalen om vold og chikane, siger han.
– De frivillige aftaler kan modvirke at Domstolen får kompetence på de områder, hvor parterne har aftaler. Ellers får vi en situation, hvor Domstolen med sin selvpåtagne rolle kommer til at optræde som en elefant i en glasbutik, siger Henning Jørgensen.
– Hvis parterne har vilje og kraft til det, så kan de i fremtiden udbygge den sociale dialog og afskærme sig fra Domstolen. Det vil samtidig kunne sætte Kommissionen uden for døren, fordi parterne har ret til at forhandle og indgå aftaler, som erstatter direktiver. Det er en mulig vej, også uanset, at der er problemer med håndhævelsen af aftalerne, siger Henning Jørgensen.
Generaladvokaternes udtalelse er kun vejledende, EF-domstolens endelig afgørelse ventes først sidst på året. (brink)