12 EU-landes landes parlamenter trækker det gule kort mod forslag om regulering af strejkeretten
For første gang står EU-.kommissionen til at få det gule kort fra de nationale parlamenter. Tirsdag udløb fristen for at komme med indsigelser mod den såkaldte Monrti II forordning, som handler om at regulere strejkeretten.
Parlamenter protesterer mod forslaget, fordi de mener, det bryder med EU’s nærhedsprincip. De 12 protester tvinger lige netop EU-kommissionen til at lytte, fordi de udgør mere end en tredjedel af de stemmer, der skal til for at trække det gule kort.
Det er et enigt Folketing som står bag den danske indsigelse, tinget er enige om at forordningen er et indgreb i konfliktretten, som EU skal holde fingrene fra.
Men forslaget har altså vakt uvilje i en hel række andre lande som rækker fra de nordiske lande til Storbritannien, Polen, Malta og Portugal.
Bolden hos Kommissionen
Kommissionen har endnu ikke reageret på det første gule kort, men ifølge traktaten skal den i første omgang tage forslaget op fornyet overvejelse.
Men selvom en tredjedel af landenes EU-parlamenter mener det er i strid med EU’s såkaldte nærhedsprincip, så kan kommissionen vælge at fastholde forslaget, de kan dog også revidere det eller helt opgive at forsøge at få regulering af strejkeretten lovfæstet i EU-retten.
Under alle omstændigheder er Kommissionen nu tvunget til at forklare sig.
– Det er et meget tilfredsstillende at parlamentarikerne nu trækker det gule kort. Og det er glædeligt at det er et enigt Folketing, som står bag den danske indsigelse, siger Enhedslistens ordfører, Finn Sørensen.
Social protokol
Men selvom det skulle ende med, at Kommissionen opgiver sin ambition om at få trukket reguleringen af strejkeretten ind under EU-lovgivningen, så løser det ikke de problemer, som forordningen angiveligt skulle løse, understreger han.
– Forslaget kommer jo efter at EU-domstolen har begrænset konfliktretten og landenes muligheder for at dæmme op for social dumping. De domme med deres indgreb i strejkeretten består. Det understreger behovet for at få traktatfæstet en social protokol, som sætter de faglige rettigheder i foran det indre markeds friheder, siger Finn Sørensen. (brink)
