– I årevis har man forsøgt at baske den irriterende flue væk med småjusteringer, Storbritanniens farvel til EU kalder på en grundlæggende debat om et fornyet europæisk samarbejde, siger Ole Jensen, fra Fagbevægelsen Mod Unionens arbejdsudvalg
– Storbritanniens farvel til Unionen er den regning, som nu skal betales for mange års forsømmelser. Der har aldrig været en reel vilje til at debattere, om det er den rigtige retning, EU går. Udviklingen mod en mere og mere føderal løsning er fortsat, og når der har været kritik, så har man basket fluen væk med helt fejlagtige udspil, som f.eks. muligheden for at samle en million underskrifter for at få kommissionen til at kigge på et forslag, siger Ole Jensen.
– Justeringerne batter ikke rigtig noget, den britiske afstemning viser, at måden at samarbejde på, som det er udviklet de sidste 40 år, er forkert. Og det er ikke bare briterne, som har diskuteret det her. Den debat foregår jo fra Grækenland over Holland og selv i Tyskland bliver den nu rejst. Men den politiske elite har klamret sig til en fejlagtig kurs. Regningen så vi så i går, siger han.
Han advarer mod at tolke resultatet som et fremmedfjendsk nej til samarbejde.
– At påstå at briterne ikke er internationalistiske er forsimplet, det er lidt mere nuanceret end som så. Det er tydeligt at man i Storbritannien – lige som i resten af Europa – har skabt et projekt for eliten. Store grupper og store områder af landene er hægtet af. Man har skabt noget, som er til gavn for de få. Derfor er der brug for løsninger til gavn for flertallet, siger Ole Jensen.
Forspildte muligheden
Det britiske farvel lægger op til, at man nu tager modstanden mod EU-projektet alvorligt, mener han.
– Det er på tide at få en debat om, hvad vi kan bidrage med af forslag og ideer til et fremtidigt samarbejde i Europa. Vi har stribevis af eksempler og sager, hvor vi bliver underkendt eller bedt om at rette ind. Det gælder lige fra et velfungerende reakredit-system til spørgsmål om social dumping og cabotagekørsel. Hver gang er udgangspunktet et ønske om fælles standarder, siger Ole Jensen.
Han peger også på budgetloven, som et alvorligt eksempel:
– Det kan godt være, at det var Folketinget som vedtog budgetloven, men ideen er jo født af nogen andre, og så hopper man med på toget for at vise ”ansvarlighed” overfor markedet. Det er klart at man får en reaktion, siger Ole Jensen.
– Det var jo Cameron selv der åbnede ballet, og når man gør det, så risikerer man at få en anden dans end planlagt. Problemet var bl.a., at det han fik forhandlet hjem højest er lidt sminke. Så valget var at fortsætte stort set som nu eller forlade Unionen. Det var måske blevet en helt anden afstemning, hvis han havde haft nogle substantielle forandringer med hjem, som kunne have løst nogen af de problemer, som folk reagerer på.
De andre EU-landes ledere burde have grebet chancen og brugt forhandlingerne med Cameron til at lave nogle fundamentale forandringer i EU-systemet, som imødekom kritikken, siger han.
– Situationen efter Brexit kalder på, at partierne og ikke mindst fagbevægelsen også i Danmark griber fat diskussionen om, hvordan det fremtidige samarbejde i Europa skal udvikles, siger Ole Jensen.
Fagbevægelsen Mod Unionen søgte i foråret penge fra EU-nævnet til en visionsdebat her i efteråret.
– Vi fik desværre afslag. Men det er en oplagt debat nu, for EU er i dag noget helt andet end i går. Folketinget bør støtte, at vi nu får gang i en folkelig debat om, hvordan det europæiske samarbejde skal udvikles. I Fagbevægelsen Mod Unionen er vi klar til at byde ind, for der er behov for et helt nyt samarbejde i Europa, siger Ole Jensen. (brink)
