Flexicurity -  den danske model som eksportvare

LO og DA gik catwalk for den danske model i EU

LO og DA har sammen været på charmeoffensiv i EU for at udbrede kendskabet til det danske arbejdsmarked. Det skete på en konference i Bruxelles i denne uge, hvor 300 organisationsfolk, embedsmænd, EU parlamentarikere, lobbyister og journalister fra forskellige lande hørte på.

Interessen for flexicurity, som den danske model kaldes, er voksende i udlandet. Den modstilles gerne med de ”stive” franske og tyske arbejdsmarkeder, hvor det er svært at fyre ansatte. DA og LO vil gerne sammen vise, den danske model rummer kvaliteter, som kan bruges i EU.

Det er angiveligt en arbejdsmarkedspolitik som kombinerer ”høje” dagpenge og arbejdskraftens fleksibilitet og en ”aktiv beskæftigelsespolitik”, som gør den danske model til en succeshistorie.

På konferencen var der udover rosende ord fra DA og LO selv, roser fra EU kommissionen. Men også nuanceringer af idyllen fra nogle af oplægsholderne. (Se reportage på LO hjemmeside).

Den franske fagbevægelse var heller ikke begejstret efter konferencen:

Den franske fagbevægelse frygter den danske model for arbejdsmarkedet, hvor det er let at ansætte og fyre de ansatte – men samtidig en betydelig økonomisk støtte, indtil man får nyt job. Forud for forhandlinger om reformer på arbejdsmarkedet siger lederen af fagbevægelsen Force Ouvriere (FO), Jean-Claude Mailly til Netredaktionen:

– Danmark ikke er Frankrig. Efter den tyske model, den japanske, hollandske og svenske er turen nu kommet til den danske såkaldte flexicurity-model.
Han frygter, at modellen bliver brugt til at kræve mere mobilitet af de franske lønmodtagere og større friheder for arbejdsgiverne uden, at der bliver den sikkerhed, som det danske arbejdsløshedssystem og velfærdssystem bygger på.

 

Stop model snakken

Flexicurity

Det er blevet moderne i udlandet at henvise til Danmark, når der skal reformeres på arbejdsmarkedet, og det er især muligheden for at fyre og hyre, som udenlandske politikere og økonomer finder ”interessant” – det kaldes på nudansk flexicurity. Ordet signalerer, at arbejdsmarkedet er både fleksibelt og trygt. I modsætning til andre lande er det meget let at afskedige arbejdere i Danmark, til gengæld kan ledige få ”generøse” dagpenge.  

Læs mere:

Beskæftigelsesministeriets tema om Flexicurity, her er bl.a. samlet oplæg fra en række forskere.

– Det udmærket at LO rejser diskussionen om arbejdsmarkedsmodeller i EU. Men det er både lidt naivt og lidt sent, hvis man vil udbrede den danske model i EU, siger Ole Jensen, FMU. Han deltog i konferencen i Bruxelles.

Spørgsmålet om EU’s indblanding i arbejdsmarkedspolitikken og landenes velfærdsordninger er sat i centrum på det næste EU topmøde.

– England har sat emnet på et lukket topmøde til oktober, derfor indgår det i en meget større sammenhæng. Det er nok så afgørende, hvad Kommissionen siger om det, og det står ikke klart efter konferencen. Selvom der var generelle roser til modellen, så meldte kommissionens repræsentant ikke noget ud om, hvordan EU’s rolle skal være i fremtiden. Det er foruroligende, når sporene allerede skal lægges ud til oktober. Topmødets konklusioner bliver bestemmende for, hvordan EU for fremtiden skal regulere arbejdsmarkedet, siger Ole Jensen.

Han er på linie med Jean-Claude Mailly, når det gælder modelsnakken i EU:

– Spørgsmålet er, om man overhovedet skal have fælles model i EU. I stedet må man respektere, at der findes fire forskellige modeller i EU landene. Hvorfor skal man påtvinge os den spanske eller påtvinge spanierne vores? EU skal respektere, at landene har udviklet forskellige modeller, og holde fingrene fra at forsøge at ”regulere” dem, siger han.

Den fjerde model

Topmødets diskussion vil blive præget af de 10 nye østlandes problemer, mener Ole Jensen.

– Med optagelsen af østlandene fik EU en fjerde model inden for dørene. Det er den rå amerikanske udgave, så det er nærmest en ”ikke model”. Flere af landene har prøvet forskellige modeller, men det er endt i et ragnarok. Det siger noget om, hvor håbløst det er at eksportere modeller, siger han.

– Men i stedet for at diskutere, hvordan EU kan påtvinge landene en arbejdsmarkedsmodel, så kan man i stedet se på, hvordan de eksisterende modeller kan fortsætte. Så kan man bruge kræfterne på at sikre, at de nye lande kan udvikler modeller, som passer til dem.

– De gode danske erfaringer kan ikke bare overføres til de nye lande. Der findes ikke de parter, som vi kender dem. De skal først have opbygget organisationer på begge sider af bordet. Det skulle man koncentrere sig om at bistå med, siger han.

Hvad gør Fogh?

– Topmødet er vigtigt, derfor er det ikke uvæsentligt, hvordan den danske regering vil agere. Vi ved, at statsministeren rejser rundt og plæderer for ”fleksibilitet”, det er ikke så meget trygheden han vil eksportere. Den tryghed der skulle ligge i ”flexicurity”, har regeringen gjort hvad den kunne for at angribe de sidste fire år. Så er der er mere flex end security i den danske model, som den har udviklet sig, siger Ole Jensen. (brink)