EU-Kommissionen bryder nærhedsprncippet med forslag om bankgarantier. Kommissionen er gået for langt, siger Europaudvalgets formand, Anne Marie Meldgaard, (S)
Kommissionen foreslår at bankerne betaler til en fond, som skal sikre kundernes indskud i tilfælde af en bankkonkurs. Men hvis fonden i et medlemsland ikke kan dække kundernes tab, så skal de andre medlemslande tvinges til at låne pengene ud, i stedet for at landet henter dem i sin egen statskasse.
Men den såkaldte indskudsgarantiordninger i strid med EU’s nærhedsprincip, mener et flertal i Folketinget.
Hermed tester Folketinget for første gang Lissabontraktatens bestemmelser, som skal styrke de lokale parlamenters indflydelse på EU-lovgivningen.
Kommissionens forslag går for langt og bryder det såkaldte subsidiaritetsprincip (nærhedsprincip) mener et flertallet.
Også den svenske Rigsdag, Forbundsdagen og Forbundsrådet i Tyskland og det britiske Underhus har sendt lignende indsigelser fordi de mener forslaget stridere mod nærhedsprincippet.
– Jeg frygter, at den gensidige låntagningsfacilitet vil tilskynde lande til at underfinansiere deres indskudsgarantiordninger, når de som i Kommissionens forslag er sikret lånegarantier fra andre EU-landes indskudsgarantiordninger, siger formand for Europaudvalget, Anne-Marie Meldgaard, (S)
Hun er enig i, at der er behov for fælles EU-regler, som kan være med til at sikre indskyderes penge bedre.
– Men i denne sag er Kommissionen gået for langt. Flertallet kan derfor ikke støtte at etablere en obligatorisk gensidig låntagningsfacilitet. Det bør være op til det enkelte land selv, siger hun.
Regering mangler vilje
Enhedslistens EU-ordfører Per Clausen rejste først sagen og fik hurtigt følge af resten af oppositionen.
– Men havde vi ikke rejst den, så var sagen bare passeret. Det er karakteristisk for den danske regerings totale mangel på vilje til at føre en selvstændig politik, at man end ikke tager subsidaritetsvurderingerne af EUs direktivforslag alvorligt. Her siger man bare helt automatisk ja til EU-kommissionens vurderinger, siger Per Clausen.
– EU-kommissionen er jo på ingen måde tvunget til at bøje sig for parlamenternes protester over at subsidaritetsprincippet ikke er overholdt. Så det er tvivlsomt om vores protest i denne sag får nogen betydning. Men ethvert redskab, der kan stoppe EU-harmoniseringen, skal tages i anvendelse, og den politiske opmærksomhed, der kommer omkring dette forslag kan jo medvirke til påvirke beslutningerne både i ministerrådet og EU-parlamentet, siger han.
Kommissionen skal ifølge Lissabontraktaten tage hensyn til udtalelser fra de nationale parlamenter. Men først hvis 1/3 af parlamenterne påtaler et brud på nærhedsprincippet, er Kommissionen forpligtet til at tage et forslag op til fornyet overvejelse. (brink)
