Flere udlændinge arbejder i Danmark

Trods voksende arbejdsløshed vokser brugen af udenlandsk arbejdskraft, 40.000 udlændinge arbejder lovligt i Danmark

Omfanget af udenlandske arbejdstagere i Danmark er knap 40.000 i april 2010. Heraf er ca. 14.500 fra de nye EU-lande og godt 11.500 fra de gamle EU-lande. Resten af personerne kommer primært fra europæiske lande uden for EU samt Asien.

Tallene fremgår af et statusnotat over udenlandsk arbejdskraft fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Over det seneste år er antallet af udenlandske arbejdstagere steget med ca. 6 pct eller godt 2.000 fra april 2009 til april 2010. Selvom antallet af udenlandske arbejdstagere inden for bygge- og anlæg faldet med næsten 32 pct. så opvejes mere end rigeligt med en stigning på ca. 29 pct. i branchen offentlig administration, undervisning og sundhed. Inden for erhvervsservice er der sket en stigning på 18 pct.

Tallene omfatter kun lønmodtagere, som har betalt a-skat og arbejdsmarkedsbidrag og som har et såkaldt ”opholdsgrundlag”. Tallene omfatter ikke EU-borgere, der ikke har et opholdsgrundlag. EU-borgere kan arbejde i Danmark i op til tre måneder uden opholdsgrundlag. Borgere fra de nordiske lande og folk der pendler fra f.eks. Tyskland. Selvstændige er heller ikke medtaget i opgørelsen.
Polske lønmodtagere er stadig den største gruppe, selvom tallet er faldet en smule det sidste år, der var første 1. april 6.684 officielt registrerede, mens antallet af baltere er vokset til godt 3.000, mens rumænere udgør den tredje store gruppe med 2.555.

Få udstationerede registreres

Samlet er der på et år kommet knap 3.000 flere med lovligt ophold til at arbejde.  Især ændringen af den såkaldte beløbsordning, hvor folk kan arbejde her, hvis de tjener over 375.000 kr. bliver brugt flittigere nu.

Her er antallet steget fra knap 1100 til næsten 1800 arbejdstagere på et år. Tidligere var beløbsgrænsen 450.000 kr.

Forbundet PROSA kører i øjeblikket en faglig sag mod it-firmaet ITC, som de mener har omgået reglerne i ordningen og underbetalt sine indiske medarbejdere. (PROSA’s hjemmeside)

Der kommer også flere til landet på Green Card, mens det sidste år var 128, så steg det til 544.

Til gengæld er der ikke mange udstationerede udenlandske arbejdere i landet, hvis man skal tro RUT- registret, hvor udenlandske virksomheder har pligt til at melde sig, hvis de arbejder i landet. 1. april i år, var der officielt 369 udstationerede arbejdere en stigning på 19 i forhold til året før. (brink)