Beskæftigelseskommissær advarer mod voksende fattigdom i EU, næsten hver tiende i arbejde er på kanten af fattigdom
– Risikoen for fattigdom blandt mennesker i den erhvervsaktive alder er vokset, det er en af de mest håndgribelige samfundsmæssige konsekvenser af krisen i Europa, sagde beskæftigelseskommissær László Andor, da han tirsdag præsenterede EU-Kommissionens rapport om beskæftigelse og social udvikling i 2013.
Beskæftigelseskommisæren præsenterer på denne måde den anden side af konsekvenserne af den krisepolitik, som EU-kommissionen sammen med Trojkaen har leveret. Men mens kommissionens økonomikommissær fastholder, at nedskæringspolitikken har været en succes, som nu er begyndt at virke, så er László Andor mindre optimistisk
Selv gradvis reduktion af arbejdsløsheden vil ”muligvis” ikke være nok til at rette op på udviklingen, konstaterer han i en sammenfatning af rapporten. Som årsag, peger Andor, på den voksende lønspredning og stigningen i antallet af deltidsjob og løse ansættelser.
– Vi er nødt til ikke blot at fokusere på jobskabelse, men også på jobkvaliteten for at opnå en bæredygtig genopretning, der ikke kun mindsker arbejdsløsheden, men også fattigdommen”, siger László Andor.
Flere arbejdende fattige
I gennemsnit er 9 procent af de arbejdende i Europa i risiko for at leve i fattigdom, og stadig flere fortsætter med at være fattige, selvom de kommer i job.
– Desværre betyder arbejde ikke længere et anstændigt liv. Vores analyse viser, at kun for halvdelen betyder et job at man lægger fattigdommen bag sig, siger Andor.
Ifølge rapporten er andelen af arbejdende fattige i Danmark vokset fra 5 procent i 2008 til 5,7 procent i 2012. Rumænien topper med næsten 19 procent Working Poor, mens det gælder knap otte procent af tyske arbejdere.
Man er i ”risiko for fattigdom,” når man lever for mindre end 60 procent af et lands medianindkomst, ifølge EU-definition.
Opgør med myter om dagpenge
EU-Kommisæren præsenterer også et opgør med myten om, at arbejdsløshedsunderstøttelse er en ”barriere” for at komme i arbejde.
Tværtimod viser analysen, at mennesker på dagpenge, har større sandsynlighed for at komme i arbejde, end dem som er overladt til at klare sig med hjælp fra familie eller ”uformelle” jobs.
Kommisæren holder dog især af ordninger med faldenden ydelser, men peget samtidig på, at det er arbejdsløse i lande med en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som er bedst stillet i forhold til at finde arbejde.
Kritik af Eurokonstruktionen
Den siddende EU-Kommission synger på sidste vers, og det lyder næsten som om den afgående ungarske kommissær, Andor smækker med døren.
Rapporten peger nemlig på, at de voksende uligheder både når det gælder makroøkonomien (forskellene mellem nord og syd f.eks. red.) og i beskæftigelse og sociale forhold er en trussel mod ”EU’s centrale mål,” som hedder. Han henviser til at EU-traktaterne peger på at EU skal være til fordel for alle medlemmer ved at fremme økonomisk konvergens og ”forbedre borgernes liv.”
– Landene i eurozonen har ikke mulighed for at devaluere deres valuta og må derfor forlade sig på intern devaluering (løn- og pristilbageholdenhed), når de søger at få deres omkostningskonkurrenceevne tilbage. Denne politik har imidlertid nogle begrænsninger og ulemper, ikke mindst med hensyn til den øgede arbejdsløshed og den sociale nød, den medfører, hedder det direkte i en pressemeddelelse om rapporten.
Kommisæren peger forsigtigt på at på ”lang sigt og efter traktatændringer” kan forestille sig nogle overførselsmekanismer mellem rige og fattige områder i den økonomiske og monetære union. (brink)
