Finland vil have styr på arme og ben virksomheder

Ny lov kræver at bestillerne får styr på deres underleverandører, og tillidsfolk skal have ordentlig besked om, hvem der bliver hyret til underentrepriser

Også i Finland vokser brugen af underleverandører og sort og gråt arbejde hastigt, derfor vil regeringen nu skærpe kravene til de virksomheder som bruger underentrepriser. De skal for fremtiden sikre sig, at deres leverandører er registeret som lovlige virksomheder og på forhånd sikre sig, at der er tale om reelle firmaer, som er registreret hos myndighederne og både betaler sociale afgifter og skat. Kravene gælder også udenlandske virksomheder, som bliver hyret til at arbejde i Finland.

Det fremgår af et lovforslag, som den finske flertalsregering har fremlagt.

Med loven skærpes kravene til bestilleren, han skal have sikret sig pålidelige oplysninger om dem, han laver underaftaler med. Det gælder både når man hyrer arbejdskraft via vikarbureau eller en egentlig underentreprise. Loven gælder i princippet også udenlandske virkskomheder. Her er man på det rene med, at reglerne er anderledes, alligevel bestilleren skal forsøge at skaffe lige så pålidelig information om f.eks. et lettisk firma, som hvis det gjaldt et finsk.

Bestilleren skal redegøre for, om en kommende aftalepartner lever op til de krav som loven stiller til en arbejdsgiver. De peger f.eks. på, at det er en god test for for seriøsiteten hos et firma, hvis det indbetaler pensionsbidrag for sine ansatte.

Der skal vanke bøde, hvis en virksomhed ikke kan præsentere pålidelige oplysninger om de firmaer de bruger. Oplysningerne om en ny underleverandør må ikke være mere end tre måneder gamle.

Indsigt for ansatte

Loven giver tillidsfolkene hos hovedvirksomheden ret til at få at vide, hvilke vilkår der gælder hos de ansatte hos underleverandøren.

Bestilleren skal give sine egne ansatte oplysninger om, hvor mange, hvilket firma det drejer sig om, hvilken opgave de skal løse, hvor mange folk det drejer sig om. Og ikke mindst skal de skal give oplysninger om, hvilken kollektiv aftale, som underleverandøerens arbejdere er omfattet af, og hvis der ikke er nogen aftale, så skal de oplyse om de centrale arbejdsvilkår, de arbejder under.

Tillidsfolkene skal dog selv kræve oplysningerne hos arbejdsgiveren, og der er ingen sanktioner, hvis han ikke giver de ønskede oplysninger.

Lovforslaget skal behandles i forbindelse med finanslovsforhandlingerne i de kommende måneder. (brink)