Finansministre skal rykke på Robin-hood skat

Finansskat skal bruges til at bekæmpe global fattigdom, mener forkvinden for Mellemfolkelig Samvirke, Trine Pertou March. Hun er blandet talerne ved demonstrationen 29. marts på Christiansborg Slotsplads

– Hele spørgsmålet om finansskat – eller robin-hood-skat, som vi kalder den – skal med, når EU-ministrene diskuterer kriseløsning. Det er for sløvt, at de ikke allerede er rykket på det for længst, siger forkvinden for Mellemfolkelig Samvirke, Trine Pertou March.

EU-landene er uenige om den såkaldte Tobin på finansielle transaktioner.
– Det er vigtigt at få på dagsordenen, det er en oplagt måde at skaffe penge til at bekæmpe fattigdommen, samtidig med at det kan have en stabiliserende effekt, siger hun.

Det er baggrunden for at Mellemfolkeligt Samvirke er blandt anbefalerne af demonstrationen på Christiansborgs Slotsplads d. 29 marts i forbindelse med EU-finansministres møde i København

Krise rammer de fattigste

– Krisen er ikke kun EU’s, den er også meget alvorlig i U-landene. Ligesom andre rige lande har EU er ansvar for at være med til at finansiere kampen mod den globale fattigdom og den klimakrise, som rammer U-landene hårdt.  Vi skal holde fast ved den internationale solidaritet og ikke glemme den midt i vores egen krise, siger Trine Pertou March.

Udover Mellemfolkelig Samvirkes forkvinde er der en stribe talere ved demonstrationen på Slotspladsen, som starter kl. 16.30. Allerede kl. 15.00 starter en stjernedemonstation fra Nytov hvor bl.a. formanden for de græske stålarbejderes forbund, Giorgos Sifonios taler. (brink)