Claus Hjort vil overlade det til fagbevægelsen at sikre ordnede forhold for fremmed arbejdskraft -samtidig vil han undergrave fagbevægelsens styrke
– Man kunne lige så godt sige til Claus Hjorth, at han bare skal sørge for, at alle får del i velfærdsgoderne – også dem der ikke betaler til fællesskabet! Det er det budskab han går ud med, når han siger, at fagbevægelsen skal sikre, at udenlandsk arbejdere i Danmark får en anstændig løn.
Sådan siger næstformanden i TIB afd. 27, Jens Borking. Han forudser et massivt pres på overenskomsterne, når EU udvides med 10 lande. Allerede i dag har snedker- tømrernes fagforening i København hænderne fulde med at opspore bygningsarbejdere, som arbejder under elendige vilkår på de københavnske byggepladser. De kommer fra både nuværende og kommende medlemslande i EU.
– Vi har lige kunne klare det hidtil, når det gælder illegal, underbetalt og dårlig behandlet arbejdskraft fra Østeuropa, Italien, Holland osv. Men der kommer flere og flere, rygtet går at her kan man tjene 30 – 40 kr. i timen – og det er godt! De er fattige og har ikke andre muligheder, siger Jens Borking.
– Men når der så åbner sig et marked med 40 millioner polakker, så er det ikke svært at se, hvad der vil ske. Arbejdsmarkederne bliver forbundne kar, alle ved, at det er det store kar, der kommer til at lægge niveauet, og vi ryger nedad. Men det er ikke til glæde for de polske arbejdere, at vi ryger på røven. Det bliver meget svært for fagforeningerne at hamle op med.
Bare rolig
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har i et notat til Folketingets arbejdsmarkedsudvalg afvist, at EU udvidelsen vil give pres på det danske arbejdsmarked. Regeringen vil ikke bruge den syvårs overgangsregel for fri bevægelighed af arbejdskraften, sådan som bl.a. Tyskland gør. I stedet skal arbejdsmarkedsrådene i første omgang holde øje med, om udvidelsen vil give problemer. Danmark kan nemlig trække i en nødbremse – en såkaldt sikkerhedsmekanisme, som kan stoppe udstedelsen af arbejdstilladelser, hvis der opstår problemer i områder eller brancher.
– Men hvad er det? Er det 5 eller 10 procents ledige bygningsarbejdere? Det ved vi intet om, siger Jens Borking.
I notatet afviser Claus Hjort, at et forbud mod eksklusivaftaler vil skabe løntryk i forbindelse med udvidelsen. Det er der ikke belæg for, konstaterer han og forklarer, at en overenskomstdækket virksomhed skal overholde overenskomsten, uanset om folk er organiseret eller ej!
Endelig sætter ministeren sin lid til, at de faglige organisationer nok skal iværksætte kollektive kampskridt for at få overenskomst, hvis arbejdsgivere uden overenskomst skulle finde på at bruge billig arbejdskraft fra Østeuropa.
– Det er rent hykleri og utopi. Ministeren overlader det til os, at sørge for ordnede forhold. Han siger: Det må I klare, men samtidig er han i fuld gang med at undergrave vores muligheder. Han rumler med planer om både at fjerne eksklusivaftalerne og forbyde blokade våbnet. De to våben er vores vigtigste, hvis vi skal sikre ordnede forhold for kollegerne fra andre lande, siger Jens Borking.
– Dem der har travlt med at berolige, de bliver jo ikke ramt af det her. Ministeren sidder jo som en anden fedekalv med sikker indtægt og pension, hvis han var klar til at skære ministerlønen til en fjerdedel, så kunne jeg tage det alvorligt. Deres bekymring er proportional med deres egen risiko, siger Jens Borking.
– Han siger, at vi skal hjælpe de uorganiserede, men det kræver at vi har ressourcer i fagforeningerne. Det er en simpel kobling, det kræver retten til at optræde kollektivt. Vi forventer jo ikke, at folk der ikke er brandforsikret skal have hjælp fra dem, der er forsikret, siger han med henvisning til eksklusiv aftalerne.
Skræk eksemplet
– Det ved Claus Hjort udmærket. Det handler om at svække fagbevægelsen, det er det hele oplægget fra regeringen går på. Og hvis han vil se eksempler, så kan han bare tage til Berlin.
Berlin har haft et 10-årigt byggeboom. Alligevel har halvdelen af områdets 60.000 bygningsarbejdere været ledige i perioden. I stedet har der arbejdet 30.000 – 40.000 arbejdere fra Øst- og Sydeuropa på de berlinske byggepladser. Forklaringen er ligetil, de tyske arbejdere tjener 20-25 mark. Hvor gennemsnittet for de udenlandske har været 8 mark.
– Det er den situation, vi er på vej op imod. Og det er en ønske situation for Beskæftigelsesministeren og hans venner. Man får splittet lønarbejderne ud mod hinanden, og så kan vi ræse sammen mod bunden, siger Jens Borking
– Det er jo ikke fordi vi er bedre selv. Vi har haft byggearbejdere i østtyskland, som arbejdede 60 timer om ugen, mens ledige tyske kolleger stod udenfor og kiggede på. Vi skal støtte, at polske arbejdere bygger i Polen og italienere bygger i Italien.
Arbejdstilladelser
– Hvis vi mangler folk, så er det helt fint at hente dem udefra. Der er brug for at alle lande indfører arbejdstilladelser, så man henter de folk, der er brug for. Det skal foregå under ordnede forhold, så vi på venskabelig vis og uden konflikter også kan lære af hinanden. Men det er ikke det, der er meningen med arbejdskraftens frie bevægelighed, det er den frie jungle, hvor vi skal underbyde hinanden, siger Jens Borking.