Er flertalsafgørelser nødvendigt for et mere effektivt EU

Hos Fagbevægelsen Mod Unionen er man mere end bekymret over, at der i udkastet til ny EU forfatning er indføjet en paragraf, som gør det muligt at indføre flertalsafgørelser på områder, der i dag kræver enstemmighed.

Regeringscheferne kan ved enstemmighed beslutte at overføre et hvilket som helst politikområde til flertalsafgørelser. Finn Sørensen, FMU, har kaldt paragraffen et angreb på demokratiet:

– Man vil have fjernet alle hindringer for, at befolkningen i et eller flere lande kan sætte en stopper for udviklingen af superstaten. Man vil uden om det ”besværlige” demokrati, mener han.

På FMU’s høring om forfatningen blev diskussionen om flere flertalsafgørelser også rejst:

– Oprindelig var vi imod flertalsafgørelser om arbejdsmiljø! Men kravet om enstemmighed betyder, at det langsomste tog bestemmer, er det progressivt? Det er dybt reaktionært, det er det samme som at sige, at der ikke skal ske en skid, sagde Claus Larsen Jensen (S), formand for Folketingets Europaudvalg.

– Hvis vi bare havde magten til selv at afgøre, hvad vi vil. Men jeg tror, vi ender der, hvor selv løn spørgsmålet skal harmoniseres. Det er vigtigt at holde fast i, at medlemmerne har ret til at stemme om deres overenskomst. Når først overenskomsten er et lovgivningsspørgsmål, så er der ingen vej tilbage. Det er vores eksistensberettigelse, som bliver sat på spil, sagde Jan Mathisen, RBF.

– Det er forkert, når Jan siger, at alt skal harmoniseres. Nej det skal ikke harmoniseres, men vi skal sikre, at der er et vist niveau. Vi skal have flertalsafgørelser, fordi vi har en interesse i, at der er klare regler. Vi skal kæmpe for, at der er fælles regler, der sikrer, at vi ikke bliver undergravet bagfra, svarede Claus Larsen Jensen.

– For os har den nye forfatningstraktat handlet om at samle nogle ulæselige tekster. Vi skal have ryddet op i beslutningsprocessen: Derfor flertalsafgørelser der, hvor Unionen har kompetence. Det bliver mere gennemskueligt og lettere at komme igennem med noget fornuftigt, mente han.

Håndhævelse

– Men det er jo ikke gjort med nogle direktiver, mente Klaus Lorenzen, forretningsfører i SiD.

– I Ungarn gør man meget for at leve op til direktiverne. F.eks. arbejdstidsdirektivet, med begrænsning af arbejdstiden til 60 timer om ugen. Det bliver overholdt, men mange har så to jobs i stedet for. Det er ikke klaret med at der er fælles regler. Det kræver en stærk fagbevægelse, hvis reglerne skal håndhæves i praksis, sagde han.

Claus Olsen, murersvendene i København ville gerne låne Claus Larsen Jensens briller:

– Dine briller må være gode, der er ingen problemer i konventets udspil! Ingen problemer med udvidelsen. Men du ved jo godt at 25 procent af de polske bønder bliver overflødige. Millioner af mennesker bliver arbejdsløse. De vil søge ud, og de vil søge hertil også. Vi kommer meget hurtigt ud for et pres som fagbevægelse, som vi skal håndtere, sagde han.

– Vi skal erkende, at vores høje organisationsprocent hænger sammen med vores aftalesystem. Det er det, som giver det faglige fællesskab, som sikrer at vi f.eks. kan gøre noget ved arbejdsmiljøet. Det er den faglige organisering, der sikrer at regler bliver overholdt, ellers er de ikke fem potter pis værd, sagde Claus Olsen.

Vi står midt i det

Ole Sohn (SF) medgav, at der var et grundlæggende demokratisk problem med EU:

– Men vi står midt i det. Det er en politisk kamp, vi har et traktatgrundlag. Hvordan sikrer vi, at det bliver bedre og ikke forringet? Fagbevægelsen må stille krav til f.eks. beskæftigelsesparametre, og krav om ret til sympatikonflikter over grænserne. Og østudvidelsen, gu fanden er der problemer. De kommer 1. maj. Hvad gør vi så? Fagbevægelsen skal være offensiv, det er den eneste måde at imødegå den liberalistiske unionsudvikling på, sagde han.

– Hvis vi ikke går med til fælles regler, så vil de andre sige: De skide danskere, som ikke vil være med til noget, vi spiller os selv af banen på den måde. Spørgsmålet om demokratiet i fagbevægelsen må I selv klare i fagbevægelsen. Alle beslutninger, der rykker længere væk er mere, uigennemskuelige. Det afgørende er, at det der foregår er gennemskueligt, åbent og enklere end i dag, sagde Claus Larsen Jensen.

Væk med blød regulering

Jens Jørgen Nielsen, informationsmedarbejder i PMF, konstaterede at udkastet ikke nævner ”den åbne koordinations metode”, som LO ellers har lagt meget vægt på, som en god metode for EU, når Unionen laver arbejdsmarkedspolitik. Koordinationsmetoden er en blød måde at regulere på, hvor landene i fællesskab opstiller mål for f.eks. beskæftigelsespolitikken. Men det er op til landene selv, hvordan de vil nå de fælles mål.

– Metoden er slet ikke nævnt i forfatningsforslaget. Det kunne man godt stille krav om, sagde Jens Jørgen Nielsen.

Men Claus Larsen Jensen er ikke begejstret for den åbne koordination:

– Når det er den procedure, der bruges i EU, så skal regeringen ikke have et forhandlingsmandat fra Folketinget. Så er det ikke til at vide, hvad de har gang i, så den metode er ikke hensigtsmæssig, sagde han.

Så LO skal nok ikke satse på hjælp fra socialdemokraterne, hvis de vil forsøge at fastholde den bløde regulering på bl.a. beskæftigelsespolitikken.

Folkeligt projekt

– Problemet med unionens udviklingen er, at præmisserne er de samme. Det er en udvikling, der sætter både velfærden og demokratiet under pres. Kapitalens og arbejdskraftens frie bevægelighed betyder, at de ting der står i vejen må fjernes. Derfor er der ingen løsning på, hvordan vi gør Unionen til et folkeligt projekt. Det står i modsætning til selve grundlaget, sagde Jan Mathisen.

– Modspørgsmålet til din præmis er: Hvad er svaret på, at flere og flere problemer bliver grænseoverskridende. Det er ikke kun et spørgsmål om EU. Ellers ender vi med at tro, at vi kan klare det hele selv suppleret med lidt mellemstatsligt samarbejde, svarede Claus Larsen Jensen.

Se også:

Flere flertalsafgørelser

Forfatningsudkast vil gøre flertalsafgørelser til normen i Unionen

Læs mere