Torsdag demonstrerer det europæiske faglige netværk Alter Summit mod de igangværende forhandlinger om en frihandelsaftale mellem EU og USA
I denne uge fortsætter forhandlingerne mellem EU og USA om en frihandelsaftale, den såkaldte TTIP. Samtidig vokser den faglige modstand mod aftalen, som store dele af den europæiske fagbevægelse frygter, vil føre til mere marked og yderligere lægge pres på de faglige rettigheder.
Onsdag sætter det Alter Summit sammen med andre organisationer spot på aftalen på en konference i Bruxelles, som bliver fulgt af en demonstration torsdag foran EU Kommissionens departement for handel.
Alter Summit mener, at TTIP repræsenterer et angreb på både de sociale, økonomiske og miljømæssige standarder, som først og fremmest bliver drevet frem at det store erhvervsliv, som ønsker yderligere dereguleringer og privatiseringer.
Alt for vigtigt til offentlig debat
– Det som er på spil er alt for eksplosivt til at blive debatteret offentligt, derfor foregår forhandlingerne bag lukkede døre mellem regeringer og ”big business,” men almindelige er henvist til lækkede dokumenter med chokerende planer, hedder det i indkaldelsen til demonstrationen.
Arrangørerne peger især på planerne om, at ”firmaer skal have mulighed for i lukkede voldgifter at sagsøge regeringer, som står i vejen for at indkassere fremtidige profitter,” skriver de, med henvisning til den såkaldte investor-stat konfliktindretning som skal håndtere uoverensstemmelser og konflikter mellem investorerne og den enkelte stat det investerer i.
Dette instrument, som forkortes til ISDS (Investor-State Dispute Settlement) henviser konflikter til specielle retsorganer uafhængige af de nationale domstole.
I princippet skal ISDS afgøre alle fremtidige konflikter mellem en investor og det land vedkommende investerer i. Hvis et land f.eks. vedtager mindstelønninger elle miljøstandarder, som kan reducere ”lønsomheden,” så kan en ISDS enten idømme heftige erstatninger eller forlange lovgivningen ændret.
Selvom forhandlingerne om ISDS er sat på pause, så frygter kritikerne, at det hurtigt kan komme på bordet igen.
Alter Summit advarer også mod planerne om særlige rådgivende organer, hvor erhvervslivet får stor indflydelse på alle fremtidige reguleringer af markedet. Det vil reducere de valgte parlamenters indflydelse endnu mere, hedder det.
Tysk modstand vokser
–Vi har netop vedtaget at kræve forhandlinger stoppet helt indtil det er sikret at en aftale ikke fører til dårlige retslige, sociale og økologiske standarder, sagde formanden for tysk LO, Michael Sommer på et møde i Berlin onsdag.
Sammen med præsidenten for den Europæiske Faglige Sammenslutning, Ignacio Toxo understregede han, at en handelsaftale ikke må føre til yderligere liberalisering og deregulering. Samtidig krævede de to fagbosser, at forhandlingerne skal foregå åbent og demokratisk.
Den tyske LO-formands angreb på frihandelsaftalen står ikke alene, rapportere Frifagbevegelsen.no. Formændene for de to største forbund Ver.di og IG Metall har været ude med endnu skarpere kritik af forhandlingerne.
TTIP er blevet er varmt tema i tysk politik og modstanden vokser dag for dag. Udover fagbevægelsen er det specielt forbruger- og miljøorganisationer, som er kritiske over for aftalen, rapporterer Frifagbevegelse.no.
Den tyske fagbevægelse afviser, at en frihandelsaftale vil få nogen væsentlig betydning, hverken for den økonomiske vækst eller for beskæftigelsen.
Beregninger viser, at en aftale vil føre til en ekstra økonomisk vækst på en halv procent over 10 år. Og det skulle kunne ”give” omkring 2 millioner nye job i EU og USA. Men den slags beregninger fejer formanden for IG Metall, Detlef Wetzel af bordet. Han kalder væksttallene for latterlige og henviser til andre beregninger, som viser, at i gunstigste fald vil forbedringen udgøre 4,5 euro om måneden for en familie på fire. (brink)






