Så længe det kun handler om at gå reform-amok for at styrke konkurrenceevnen, nægter den europæiske fagbevægelse at diskutere en ”social dimension” i EU
Den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS falder ikke på halen over, at EU-toppen nu vil se på en såkaldt social dimension i den Økonomiske og Monetære Union.
På topmødet i december besluttede stats- og regeringscheferne, at de til sommer skal vedtage en køreplan for fuldendelsen af ØMU’en. Den skal bl.a. indeholde nogle bud på ”ØMU’ens sociale dimension, herunder social dialog,” som det ordret hedder i topmødekonklusionerne.
Det er op til kommissionsformand Barroso og EU-præsident Van Rompuy at præsentere et forslag til topmødet i juni. Men den kortfattede omtale af den sociale dimension, ligner mest et figenblad, som markerer, at EU-lederne har opdaget, at Europa er midt i en dyb social krise – især i syd.
Hovedsigtet med fuldendelsen af ØMU’en er at sikre mekanismer, som kan holde landene på nedskærings- og reformssporet, derfor siger EFS da også fra og forlanger et reelt politikskifte, før de vil medvirke.
Europa er ikke en frihandelszone
– Vores engagement i processen med europæisk integration afhænger af det faktum, at Europa ikke er en frihandelszone, men et område hvor målet er økonomisk og social fremskridt. Derfor er en diskussion om ØMU’ens sociale dimension kun acceptabel, hvis den handler om socialt fremskridt i hele den Europæiske Union, hedder det i en udtalelse fra EFS’s ledelse.
EFS har siden krisens start været imod nedskæringspolitikken, som de mener, blot har forværret den økonomiske og sociale krise.
– Politikken er blevet sat i værk på bekostning af arbejdere og borgere, som er blevet gjort til de ”variable” i justeringerne. Der kan ikke være en social dimension hverken i EU eller i ØMU’en uden en ændring af den politik, hedder det i udtalelsen.
EFS afviser en økonomisk styring og koordinering i EU, hvis ikke bekæmpelsen af arbejdsløshed, fattigdom og usikre job som skaber social nød får en afgørende rolle. De kræver, at der bliver afsat mindst 1 procent af EU-landenes bruttonationalprodukt bliver afsat til at skabe bæredygtig vækst og job.
Fagbevægelsen med ved bordet
Indtil nu har EU’s krisepolitik både betydet direkte indgreb mod kollektive overenskomster, og fagbevægelsen har været helt uden indflydelse på den politik, EU har drevet frem i medlemslandene.
Derfor understreger den europæiske fagtop, at arbejdsmarkedets parter skal med ved bordet på lige fod i debatten om de nye instrumenter til at koordinere landenes økonomiske politik.
– Der skal være effektive garantier for, at faglige rettigheder og fundamentale rettigheder bliver respekteret og fremmet, især uafhængigheden for kollektive forhandlinger, skriver de.¨
Aftaler krænker faglige rettigheder
Et af elementerne som skal behandles på topmødet i juni er Van Rompuy forslag om at medlemslande skal indgå bindende kontrakter med EU-kommissionen om reformer. Landene skal binde sig til at gennemføre reformer af f.eks. arbejdsmarkedet.
Det advarer EFS imod med henvisning til erfaringerne fra de skræmmende eksempler fra bl.a. Grækenland og Portugal, hvor finansiel støtte er blevet gjort betinget af reform-kontrakter.
– Aftalerne har krænket kollektive aftaler og aftalesystemer. EFS er modstander af den slags uretfærdige og udemokratiske metoder, hedder det i erklæringen fra EFS’ ledelse. (brink)
