Den europæiske faglige sammenslutning (EFS) samler underskrifter for EU direktiv om den offentlige sektor
 |
|
– Det er en dybt tvivlsom strategi, EFS kaster sig ud i, siger Ole Jensen, FMU’s arbejdsudvalg.
|
En million underskrifter for et EU direktiv, der sætter hegn om den offentlige sektor, det er målet i en kampagne, som den faglige sammenslutning EFS netop har sat i søen.
– Der er brug for EU lovgivning, som garanterer alle borgere adgang til offentlig service, forklarede EFS’ generalsekretær John Monks, da præsenterede kampagnen i sidste uge.
Ifølge Monks arbejder EU-kommissionen på at tillempe det indre markeds konkurrenceregler på stadig flere områder.
– Vigtige områder som skoler, sygehuse, vand og kollektiv trafik undermineres af deregulering og privatisering, sagde han.
EFS har tidligere forsøgt at lægge pres på EU-kommissionen for at få den til at fremlægge et såkaldt rammedirektiv om de offentlige ydelser. Kommissionen har indtil videre afvist at lave et overordnet direktiv, som holder den offentlige service uden for markedet. Underskriftsindsamlingen skal dels sætte gang i en debat om offentlig velfærd i EU landene og samtidig lægge yderligere pres på kommissionen.
EFS vil have et direktiv, som skaber et lovgrundlag for nogle vitale velfærdsydelser og sætter offentlige interesser over kommerciel profit. EFS betragter adgangen til så forskellige serviceydelser som vand, energi, affaldshåndtering, sundhedstjeneste, social forsorg, uddannelse og post som fundamentale rettigheder, hedder det i en udtalelse.
EFS har lavet er udkast til direktiv som kommissionen kan arbejder videre på. Men trods gentagne rykkere har kommissionen foreløbig overhørt EFS appel.
Farlig strategi
I Fagbevægelsen mod Unionen finder de det dybt betænkeligt, at den europæiske faglige sammenslutning appellerer om EU lovgivning for den offentlige sektor.
– Det er en dybt tvivlsom strategi, EFS kaster sig ud i, siger Ole Jensen, FMU’s arbejdsudvalg.
– Jeg kan godt forstå, at EFS er bekymret over kommissionens appetit på at privatisere og deregulere den offentlige sektor. Men ved at kræve lovgivning, så tilpasser den faglige sammenslutning sig den standende debat. Det er farligt, fordi en EU lovgivning om velfærden fører til, at det bliver kommissionen, som ender med at definere den offentlige sektor, siger han.
En EU lovgivning vil nødvendigvis fører til en minimalstats definition, hvor kun de mest basale tjenester vil være omfattet. Det vil kun bidrage til at ensliggøre markedet, på trods af de enorme forskelle, som den offentlige sektor udviser i de 25 lande, vurderer Ole Jensen.
Faglige krav
Han opfordrer i stedet til at tage en diskussion om, hvilke krav de faglige organisationer skal stille for at sikre deres medlemmer ordentlige velfærdsordninger og ordentlige vilkår for de ansatte i den offentlige sektor.
– EFS springer over hvor gærdet er lavest. Man bør vende diskussionen og se på, hvad medlemmerne kræver. Er det de samme faglige krav uanset om du bor i Tyskland, Danmark eller Polen? Er der forskel og i hvis ja, hvad betyder det for fagbevægelsen, hvilke krav skal der stilles nationalt og til EU? Det er indlysende, at kravene til den offentlige sektor er nogle helt andre i øst end i vest. Men EFS er røget med på vognen, og forestiller sig et fælles minimum, med alt hvad det indebærer af kompromisser, når det gælder indholdet, siger han.
– EFS forsøger at være medspiller i det store EU spil, men her går man helt fejl i byen. Det kan i stedet vise sig helt ødelæggende for europæisk fagbevægelse, hvis kommissionen skal sætte grænser for almenvellet. Og man må spørge om EFS’ kampagne er i overensstemmelse med dansk fagbevægelses interesser, siger Ole Jensen. (brink)