Faglig opbakning til blokade

150 deltog i demonstration ved byggepladsen Trekronersgade

Omkring 150 var mødt frem mandag eftermiddag til Bygge Jord og Miljøarbejdernes fagforenings demonstration mod løntrykkeri og underbetaling i det polske firma Tomis, som er i gang med en større renovering af ejendommen i Trenkronersgade.
Jeg skal understege at vi ikke har det fjerneste imod udenlandske kollegaer – de skal blot overholde spillereglerne! Men det gør de bestemt ikke her! Derfor! Lad os få smidt dette fup firma på porten og få arbejdet udført efter ordnede forhold, sagde Morten Krog Petersen fra fagforeningens arbejdsløshedsklub i sin tale til demonstranterne.
– Jeg kan ikke forstå at nogen ønsker et samfund hvor os der skulle betale skat, i stedet for skal gå arbejdsløse og hæver understøttelse? Jeg kan heller ikke forstå at nogen ønsker et samfund hvor alt arbejde indenfor bygge og anlæg skal udføres af udenlandsk arbejdskraft, der absolut ikke bidrager til vores slunkne statskasse, sagde han.
Siden lørdag har der været sympatiblokade mod byggepladsen, og trods flere forsøg er det indtil videre ikke lykkedes at få leverancer ind på pladsen. Bygningsarbejderne opretholder indtil videre blokaden, selvom de lørdag blev fjernet med magt af politiet. (brink)