Den Europæiske Faglige Sammenslutning (EFS) kritiserer det svenske formandskab for at ignorerer den sociale dimension og gøre for lidt for at bekæmpe krisen
– Den sociale dimension ser ikke ud til at eksisterer i de svenske prioriteringer, siger EFS’s generalsekretær, John Monks.
– Efter vores opfattelse burde den Europæiske Union sende et klart signal om forståelse og handling på de mest presserende områder, som bekymrer europæiske arbejdere i en tid med stigende arbejdsløshed, siger han.
EFS har skrevet til det svenske formandskab og peger på tre hovedområder, som organisationen mener, skal i fokus.
Først og fremmest handler det om at styre EU gennem krisen og sikre de eksisterende jobs og skabe betingelserne for at flere og bedre jobs. EFS kræver også kontrol og regulering af finansmarkederne.
EFS andet punkt er måske mere overraskende, EFS vil have Lissabontraktaten i hus nu, derfor rejser John Monks bl.a. til Irland for at overbevise den irske fagbevægelse om, at den skal stemme ja ved omstemningen i Irland til oktober. Endelig peger EFS på klimatopmødet, som den tredje store udfordring EU står overfor i dette efterår.
Protokol nødvendig for at genvinde støtte
Hvis EU skal genvinde støtte fra arbejdere, så kræver det, at de grundlæggende rettigheders forrang for det indre marked bliver anerkendt straks, mener EFS, som forventer at det svenske formandskab vil tage initiativ til at få korrigeret EF-domstolens domme i f.eks. Vaxholmsagen.
Dommene har i EFS øje hævet den fri bevægelighed over gældende kollektive aftaler og tilladt en udvikling med underbetaling og ulige aflønning.
EFS peger på sine tidligere forslag om en social protokol og en revidering af udstationeringsdirektivet. Organisationen appellerer direkte til, at det svenske formandskab får tilføjet en social protokol til EU’s traktater. Protokollen skal fungerer som en ”vejledning” til EF-domstolen om, hvordan den skal sikre de grundlæggende rettigheder i det indre marked.
Hvis EU ikke vedtager en social protokol, som garanterer de faglige rettigheders forrang for det indre markeds friheder, så vil presset på fagbevægelsen intensiveres for at få fagbevægelsen til at vende sig mod det indre marked, advarer EFS. (brink)
