Filosofien bag EU’s ”mekanisme for finansiel stabilitet” handler om at svække faglige landvindinger, mener generalsekretæren for den Europæiske Faglige Sammenslutning, John Monks
– Vi er et sted ingen har lyst til at være, konstaterede han på et såkaldt ”makroøkonomisk dialogmøde” i Bruxelles tirsdag.
Her mødtes han EU’s økonomi-bosser, dvs. præsidenten for den Europæiske Centralbank, Jean-Claude Trichet, formanden for Eurogruppen Jean-Claude Juncker og kommissæren for finanser Olli Rehn.Mødet gik forud for finansministrenes krisemøde om Irlands gældsproblemer.
Situation som John Monks ikke brød sig om, karakteriserede han sådan her:
– Bankerne fortsætter med at beholde deres gevinster og demokratisere underskuddene. Ikke desto mindre vil bonusserne fortsætte med at flyde i år. Kontrasten mellem privat overflod og offentlige nedskæringer bliver meget tydelig, sagde han.
– I mellemtiden er der ingen der ved, om medlemsstaternes nedskæringer vil føre til et ”double dip”, (et nyt tilbageslag red.) eller om et opsving kan fastholdes reduktionen af den offentlige gæld, konstaterede han.
– Vi frygter det første, men vi har fået forsikringer fra EU’s ledere, som mener vi er for pessimistiske, og at det vil gå godt. Vi håber de har ret, sagde John Monks.
Han advarede mod at fortsætte nedskæringslinjen og pegede på de dårlige erfaringer fra Irland:
– Irland var det første euro-land som gik nedskæringsvejen, og blev vidt og bredt berømmet for sin prompte reaktion. Der blev skåret i lønningerne og den offentlige sektor er forholdvis lille, Irland var eksemplet under vanskelige vilkår. Men kombinationen af insolvente banker, holdt oppe af staten og den Europæiske Centralbank, og kluntede forsøg på at blande sig fra visse andre ledende medlemslande har gjort tingene værre, sagde han.
– Oven i de nedskæringer der har været, så ligner Irland nu en syg kvinde fra 1800-tallet. Helt ærlig så er hun i lige så stor fare fra sine læger som sin sygdom, sagde John Monks.
Har parterne en rolle?
Når EU nu gerne vil ind og dikterer den irske politik, så rejser spørgsmålet sig om, hvilken rolle arbejdsmarkedets parter skal spille.
– Hvor vil EU involverer de sociale parter i sine interventioner? Når alt kommer til alt, så er kravet for at få del i EU’s hjælpepakke sandsynligvis endnu strammere budgetter og nedskæringer. Og det dem på det irske arbejdsmarked, som skal bære de tungeste byrder, sagde han.
John Monks mener, at filosofien bag mekanismem for finansiel stabilitet, som er den buffer, hvor nødlidende lande kan hente bistand handler om at rulle fagbevægelsens resultater baglæns:
– Filosofien ser ud til at være at skære i udgifterne, reducere underskud, presse lønninger og sociale udgifter og gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt. Fagbevægelsen landvindinger angribes bredt, sagde han.
Han opfordrede EU-bosserne til – som et første skridt – at involverer arbejdsmarkedets parter i processen i de lande, som bliver udsat for EU’s indgreb.
Samtidig krævede han at EFS bliver inddraget i arbejdet med mekanismen for finansiel stabilitet.
Han medgav, at situationen er vanskelig.
– Men økonomisk styring må først og fremmest handle om fairness, fælles vilje og og deling af ofrene, ikke om autistiske bankers trusler om at emigrere til Singapore eller Sweitz, mens de overlader det til os andre at rydde op i deres kaos, sagde John Monks. (brink)






