Østudvidelsen har tvunget fagbevægelsen til at finde de gamle dyder frem. Kerneopgaven er stadig at organisere og indgå overenskomster
Hvordan tackler vi østudvidelsen? Det var temaet på Fagbevægelsen Mod Unionens årsmøde i sidste uge. De to oplægsholdere var enige om, at østudvidelsen var en ”gave” til fagbevægelsen, fordi den tvinger de faglige organisationer til at genfinde nogle af de klassiske dyder fra bevægelsens barndom.
Til gengæld var der nuancer i vurderingen af, hvor godt det egentlig går med at få organiseret østarbejderne og sikret overenskomster.
– Vi må tilbage til de 100 år gamle midler, hvis vi vil tackle østudvidelsen. Vi må pumpe cyklen og tjekke arbejdspladserne igen. Man kan spørge, om vi bruger for mange ressourcer på det? Nej, vi bruger for mange på alt muligt andet. Kan vi holde til at holde flere møder om IT-problemer, eller flere kampagner for sunde madpakker i skurene, spurgte Klaus Lorenzen, 3F’s Transportgruppe.
Sæt pyramiden på hovedet
– Løsningen ligger i en genaktivering af tillidsmændene. Vi skal vende pyramiden og bruge flere ressourcer lokalt og færre i forbundshusene, sagde Klaus Lorenzen og efterlyste en mere professionel holdning i forbundene.
Det blev bakket op af Palle Bisgaard formand for bygningsgruppen i TIB’s afdeling 27:
– Fagbevægelsen har håndteret det her fuldstændig uprofessionelt, sagde han, og nævnte en konflikt fra Odense, hvor LO efter et år stadig ikke har formået at få hevet et polsk firma, der har indgået overenskomst, i arbejdsretten.
– Den er ikke berammet i arbejdsretten endnu, fordi LO ikke har formået at forkynde den for firmaet. Der er endnu ikke lavet en så enkel ting som en vejledning til de små afdelinger om, hvordan de skal håndtere konflikter med udenlandske firmaer, sagde Palle Bisgaard.
Ufattelig langsomme
Klaus Lorenzen var ikke begejstret for den særlovgivning, som blev vedtaget i forbindelse med udvidelsen af EU.
– Jeg er ikke glad for at invitere politikerne med indenfor, de kan vise sig svære at smide ud igen. Østaftalen er et ekstra håndtag til at inddrage de offentlige myndigheder, det kan hjælpe med at skaffe oplysninger. Men det har været en ufattelig langsom opvågnen hos embedsmændene. Det har givet nogle redskaber, men det er ikke slået voldsomt igennem hos embedsmændene, sagde han.
Til gengæld vurderede han, at fagbevægelsen har rimelig fod på de udenlandske firmaer, som de finder.
– Konflikterne er rimeligt effektive, og vi har medvind i medierne. Danskerne bakker op om, at folk skal have en ordentlig løn, vi har vundet medieslaget foreløbig. Problemet er, at de er blevet dygtigere, så der smutter nogen, sagde han.
Udvidet konfliktvåben
Klaus Lorenzen mente, at østudvidelsen har vækket kampånden i LO:
– Vi har fået formaliseret, at vi kan bruge den udvidede sympatikonflikt. Det er slået fast i Arbejdsretten, at vi kan lukke af til hele arbejdspladsen i en sympatikonflikt. Derfor har Dansk Byggeri indført deres standard kontrakt, hvor underentreprenører forpligtes til at følge overenskomsterne, sagde han.
– Vi står over for en permanent opgave. Det er ikke klaret med at lukke leddet til de nye EU lande. Når østlønningerne kommer på niveau, så bliver porten åbnet for andre lande, sagde Klaus Lorenzen.
Palle Bisgaard delte ikke Klaus Lorenzens optimisme:
– Lovgivning spiller ingen rolle for byggeriet. Der er kun ganske få, som får arbejdstilladelse, det er udstationeringsdirektivet, de fleste kommer på. Derfor har overgangsordningen ingen betydning. Det kunne den have, hvis man rent faktisk tjekkede, om tingene var i orden, sagde han.
Han efterlyste reelle sanktioner, hvis reglerne bliver overtrådt.
– Men politiet kan ikke stoppe et ulovligt arbejde, selvom de gerne ville. Der findes ingen regler for at stoppe arbejdet, det vil være en stor ændring, hvis det blev indført, sagde Palle Bisgaard.
Han var enig med Klaus Lorenzen i, at fagbevægelsen har glemt de gamle dyder.
– Er vi stærke nok? Vi skal selvfølgelig gøre arbejdet. Men vi har i TIB 27 fået 97 anmeldelser på et halvt år. Vi har lavet 20 blokader, og har fået 7 overenskomster med udenlandske firmaer. Så succesraten er lille, sagde Palle Bisgaard.
”Fagforeningspoliti”
Og sagen er sjældent klaret, selvom et udenlandsk firma skriver under på en overenskomst. Palle Bisgaard nævnte en række eksempler, hvor det har været svært for fagforeningen at få sikre oplysninger om de reelle løn- og arbejdsforhold for de udenlandske kolleger.
– Selv der, hvor der er mest styr på tingene, er der problemer med at gøre overenskomsten til andet end papir. Vi er reduceret til et fagforeningspoliti, der forsøger at kontrollere forholdene mellem to parter, som begge synes, at vi er til mere besvær end gavn, sagde han.
Han mente, at der er en tendens til at arbejdskraften lige nu søger mod nord, bl.a. fordi de tyske lønninger er ved at være lave.
– Problemerne er store i Sverige og voldsomt store i Norge. I Polen er problemet, at de polske håndværkere bliver underbudt af ukrainere og hviderussere. Det her er historien om nyliberalisme og deregulering. Arbejdskraftens fri bevægelighed er nok til at sætte det igennem, derfor er der behov for at rejse spørgsmålet om den fri bevægelighed, sagde Palle Bisgaard.
– Den frie bevægelighed er ikke en god ting. Men at rejse det, er det samme som at stille spørgsmålstegn ved EU’s bærende ide. Det passer ikke ind i vanetænkningen, men vanetænkningen er ved at blive overhalet af virkeligheden. Det kan ikke nytte, at vi afskaffer det, vi har opbygget gennem 100 år, bare for en ide i det store samarbejde, sagde han.
Klaus Lorenzen mente ikke, at man skal begrænse indvandringen af arbejdskraft rent fysisk.
– Men vi kan bruge en blødere udgave, vi kan stille nogle flere krav om autorisation. Vi kan stille uddannelseskrav til flere job, sagde han. (brink)