Mens finansmarkedet venter på Draghi’s bazooka, fortsætter Trojkaen med at hamre med et stalinorgel mod fagbevægelsen i eurolande på støtten
Mens chefen for den europæiske centralbank, Draghi er klar til at bruge seddelpressen for at opkøbe statsobligationer i de kriseramte lande. Støtteopkøbene kaldes i finanskreds for Draghis bazooka.
For at blive i billedsproget er det et rent stalinorgel, som centralbanken sammen med EU og IMF, har sat ind mod fagbevægelsen og befolkningen i de lande, som modtager lån. Det fremgår af en rapport fra fagbevægelsens forskningscenter i Bruxelles, ETUI
Trojkaen, bestående af EU, Den Europæiske Centralbank og den Internationale Valutafond, forsøger med sine krav til de gældsplagede lande, at svække fagbevægelsens muligheder for at forsvare løn og arbejdsvilkår. Planerne op støtteopkøb af statsobligationer vil ifølge centralbanken blive fulgt af samme krav, som dem de tre nuværende lånerlande skal leve op til.
Men tendensen er den samme i hele EU, hvor de ”nødvendige reformer” alle peger i retning af at sænke lønniveauet og beskære de sociale sikringssystemer.
Reformerne har ført til mere ulighed og større utryghed i de fleste lande, konkluderer instituttet i den ny rapport. Hvor de også giver et overblik over de indgreb, der er sket i de enkelte lande.
Rapporten opsummerer de reformer, som Trojkaen har krævet gennemført for at give de nødlån, som de hårdest ramte eurolande har fået til at betale renter og afdrag på deres eksisterende statsgæld.
Udover de krav, som regeringerne i Grækenland, Irland og Portugal har accepteret i aftaler med trojkaen, så fortsætter presset. Senest er det kommet frem, at trojkaen vil have indført seks dages uge i alle sektorer i Grækenland. Det på trods af, at de grækere, som er i arbejde, allerede arbejder 20 procent mere end gennemsnittet i eurozonen.
Underminerer overenskomster
Trojkaens aftale med Grækenland har ført til en række lovændringer, som er direkte rettet mod fagbevægelsens ret til at sikre kollektive overenskomster. Allerede i 2010 blev der åbnet for at virksomheder kunne indgå lokalaftaler, som overtrumfer de brancheoverenskomster, som ellers gælder.
Loven blev skærpet sidste år, nu kan en virksomhed, hvor fagbevægelsen ikke er til stede, nøjes med at indgå en aftale blot tre til fem medarbejdere er med på den. Det gælder også virksomheder med mere end 40 ansatte. Den lokale aftale vil altid stå over en landsdækkende kollektiv overenskomst.
Samtidig har man indskrænket den græske arbejdsrets beføjelser. Arbejdsretten kan nu kun afgøre spørgsmål om minimumslønninger, hvis der er konflikt. Alle andre spørgsmål som bonus aftrædelsesaftaler opsigelsesvarsler osv. falder nu uden for det, som arbejdsretten kan afgøre. Dermed er der kun den direkte konflikt til at afgøre, hvad medarbejderne kan sikre sig udover mindstelønnen. (Begrænsningen svarer til de krav som udstationeringsdirektivet stiller aflønningen af arbejdere, der arbejder i andre EU-lande).
I strid med konventioner
I juni 2011 indførte Grækenland en særlig ungekontrakt, der giver virksomhederne mulighed for at ansætte folk op til 25 år på en kontrakt, hvor lønnen er 80 procent af mindstelønnen. Det kræver dog, at de ikke har fyret folk i tre måneder.
Græsk fagbevægelse har – udover at kæmpe med strejker og demonstrationer – også klaget til FN’s arbejdsorganisation, ILO og Europarådet over angrebene på de faglige rettigheder, som de mener, strider mod adskillige internationale konventioner.
Den Europæiske Faglige Sammenslutning har også peget på, at indgrebene imod fagbevægelsen i Grækenland er i strid med EU’s sociale charter.
Det har dog ikke fået EU-kommissionen til at gribe ind over for Grækenland for brud på charteret, tværtimod bakker kommissionen op om den ”de nødvendige reformer”, som skal skabe mere fleksibilitet på arbejdsmarkedet, konstaterer rapporten fra ETUI.
Det fremgår af rapporten at også Portugal kan se frem til en reform, som åbner op for lokale aftaler, som kan erstatte de kollektive overenskomster. De konkrete lovforslag ventes senere på året.
Men udviklingen i Portugal viser, at den medicin Trojkaen foreskriver ikke virker, fastslår den Europæiske Faglige Sammenslutning, som nu slår alarm over situationen i Portugal. EFS opfordrer Trojkaen til et radikalt sporskifte
.
De nedskæringsplaner, som Trojkaen påtvang Portugal i forbindelse med lån i 2011 er ineffektive og trækker landet ind i en nedadgående spiral mener, EFS. Arbejdsløsheden er på 16 procent og recessionen er på tre procent uden at der er udsigt til bedring næste år.
– Situationen i Portugal gør det klart, at nedskæringer og gentagne budgetbeskæringer er ineffektive og har en grænse. Vi opfordrer Trojkaen til at drage de nødvendige konklusioner og gå en radikal anden vej, siger EFS’ generalsekretær, Bernadette Ségol.
– For at nå en holdbar løsning på krisen er der brug for definitivt at droppe nedskæringerne, som har kastet millioner af europæere ud i fattigdom og forhindret alle muligheder for en bedring, siger hun. (brink)
