– Der er brug for fælles kamp mod EU’s nedskæringspolitik, det er en dramatiske ødelæggelse af samfundene, der er i gang, og det er en illusion, hvis den nordiske fagbevægelse tror, de er i forholdsvis sikkerhed, siger Felipe Van Keirsbilck, en af lederne bag det nye europæiske netværk ”Alter Summit”
Der var ingen repræsentanter fra den nordiske fagbevægelse med, da det nye initiativ ”Alter Summit” blev præsenteret på det store bevægelsestræf i Firenze i sidste uge. Til gengæld var der flere af de store tunge landsorganisationer med fra de kriseramte Sydeuropæiske lande.
”Alter Summit” eller det alternative topmøde, er et forsøg på at koordinerer og samle kampen mod den krisepolitik, som EU har påtvunget alle lande i EU med de mest dramatiske konsekvenser i syd, med enorme besparelser, sænkning af lønnen og indgreb i de faglige rettigheder til følge.
Folkene bag ”Alter Summit” ser den fælles europæiske altionsdag i dag 14. november, som et første afgørende skridt til at samle kræfterne. For første gang er der generalstrejker i alle EU’s middelhavslande på samme dag, ligesom der er strejker og demonstrationer i en række EU-lande. Ambitionen med ”Alter Summit” er at samle fagbevægelsen og sociale bevægelser på tværs af landegrænserne til direkte kamp mod, hvad de betegner som EU’s nyliberale chokpolitik og direkte angreb på fagbevægelsen.
Mere end 100 faglige og sociale organisationer har indtil videre meldt sig i netværket, som også støttes af en række kendte enkeltpersoner.
Falsk tryghed
En af drivkræfterne bag ”Alter Summit”, opfordrer de nordiske fagforeninger til nu at komme ind i kampen.
– Når de nordiske fagbevægelser ikke er med her i Firenze, så hænger det måske sammen med, at situationen endnu ikke er så alvorlig, som i Sydeuropa, siger Felipe Van Keirsbilck. Han er formand for den store belgiske fagforening CNE.
– De nordiske lande har en højere standard både når det gælder løn og velfærd. Det giver en følelse af tryghed hos fagbevægelsen i nord. Men den tryghedsfølelse er en illusion. Krisen i Europa er dramatisk, den ødelægger de Sydeuropæiske samfund. Og det er EU, som har valgt at det skal være sådan, siger han.
Han henviser til EU-kommissionens formand, Barrosos ”stille revolution”, som skal omforme Europa til et nyliberalt paradis. Det er ikke mindst den såkaldte Trojka (EU. ECB og valutafonden) som er spydspids for den politik, som dikterer lønnedgang og afskaffelse af faglige rettigheder, som betingelse for lån til de nødlidende Sydeuropæiske lande.
– Barroso og Trojkaen bruger krisen til at gennemføre sin revolution mod folket. Hvis Europa bliver et sted med millioner af arbejdsløse og massenød, som vi allerede ser i Grækenland og andre steder. Så giver det ingen mening at føle sig i sikkerhed, det er ikke muligt at holde de nordiske lande uden for den udvikling. I vil ikke kunne bevare Jeres forholdsvis høje niveau, når resten af Europa bliver bombet baglæns, siger Felipe Van Keirsbilck.
Nordisk fagbevægelse har meget at byde på
Derfor er der brug for nordisk fagbevægelse i en fælles kamp mod EU’s nedskæringspolitik, også for de nordiske arbejderes egen skyld, mener han.
– Når de spanske arbejdere slås for deres faglige rettigheder, så kæmper de også en kamp for Jer. En tabt kamp i Sydeuropa er også en tabt kamp for de nordiske arbejdere. Det hænger sammen, og det vil de nordiske fagforeninger komme til at erkende, siger Felipe Van Keirsbilck.
– Derfor opfordrer vi den nordiske fagbevægelse til at gå med i ”Alter Summit,” selvom vi ved, at det ikke er let at forklare at europæisk solidaritet er nødvendig. De nordiske lande har noget at give den europæiske bevægelse. I er beviset på, at det kan lade sig gøre at have et velfungerende samfund med høj standard og ordentlige lønninger. Når de nyliberale siger til de sydeuropæiske arbejdere, at det er nødvendigt at begrænse de faglige rettigheder og skære drastisk i lønningerne, så er det løgn, og det er I et bevis på. siger Felipe Van Keirsbilck.
– Vi kan ikke på et minut ændre Sydeuropa til nordiske velfærdssamfund. Men det er vigtigt, at have beviset for at det er muligt, og det kan den nordiske fagbevægelse bidrage til en fælles kamp, siger Felipe Van Keirsbilck (brink)
