Svensk LO advarer i ny rapport mod EU’s magt over økonomien: En trussel mod den svenske model og fagbevægelsens rolle
Svensk LO er dybt bekymret for fagbevægelsens rolle i fremtiden, hvis EU gennemfører forslagene til økonomisk styring af medlemslandenes økonomi.
I en ny rapport gennemgår LO’s egne eksperter de skes forslag, som er ved at blive vedtaget til en ny økonomisk styring af EU-landenes økonomi, den såkaldte sixpack.
Den svenske landsorganisation er bekymret over den øgede styring af den økonomiske politik.
– Selvom den svenske model hyldes verden over, kan de nye EU-regler føre til, at staten tvinges til at tage kontrol over lønudviklingen på det svenske arbejdsmarked. Et tydeligt brud med den svenske model og en trussel mod fagbevægelsens rolle, hedder det.
Bindene regler?
Svensk LO afviser, at de ”anbefalinger” som EU-kommissionen og topmødet skal komme med som led i det nye regelsæt bare er gode råd, som medlemslandene kan sidde overhørig. Sådan som det også er fremført i den danske debat.
– De forslag kommissionen lægger frem er forordninger som binder landene direkte. Og medlemslandene har en loyalitetsforpligtigelse over for EU, som det udtrykkeligt fastslås i EU-traktaten. Det er hævdet, at anbefalingerne fra Kommissionen (og som kan stoppes af en kvalificeret majoritet af medlemslandene) bør betragtes som ikke forpligtigende retningslinjer. Det synspunkt strider mod erfaringerne fra nuværende og tidligere regeringers ageren i forhold til stabilitetspagten, hedder det i rapporten.
Tværtimod mener svensk LO, at det bliver tvingende for medlemslandene at gennemføre de anbefalinger, som bliver udstedt i det nye styringssystem, også selvom Sverige og andre ikke Euro-lande ikke kan pålægges bøder, hvis de ikke lever op til anbefalingerne.
Statsindblanding i lønningerne
De nye EU-regler betyder at EU kan blande sig i den natioanle løndannelse, mener svensk LO. Det kan ske både i fremtidige overenskomster men også direkte idagens lønniveauer, konstaterer rapporten.
– Når det gælder fremtidens løndannelse får EU-kommissionen mandat til at overtrumfe både national lovgivning og kollektive aftaler, hedder det.
Men da staten i Sverige ligesom i Danmark ikke har noget værktøj til at styre lønudviklingen, så forudser LO, at den svenske mæglingsinstitution skal styrkes, hvis statens kontrol over lønudviklingen skal
styrkes.
– Fagbevægelsen risikerer at blive reduceret til påtaleberettiget i en statslig lønproces, hedder det.
Hvis EU stiller krav om direkte lønsænkninger, så forudser svensk LO, at det bliver de offentligt ansatte, som kommer til at stå for skud.
– I praksis kommer det antageligt til at ske ved at sænke lønningerne i den offentlige sektor, men hvordan en sådan lov kommer til at se ud at svær at forudse, mener svensk LO.
Landsorganisationen tager da også stærkt afstand fra en sådan overstatslig indblanding i løndannelsen:
– Det ville rykke den svenske model op med rode. Det ville indebære, at forlod en historisk fremgangsrig model med stærke fagforeninger og en stabil løndannelse, hedder det.
Liberal ramme
Udover at sixpacken er en direkte trussel mod fagbevægelsen, så er den også en trussel mod landenes muligheder for at føre en selvtændig krisebekæmpende økonomisk politik, mener svensk LO. Som peger på, at EU’s anbefalinger hidtil kun har handlet om at nedbringe underskud og statsgæld uden at give plads til en ”arbejdsvej” ud af krisen. (brink)






