EU-toppens fastholdelse af nedskæringskursen vil koste 20.000 jobs de kommende år, vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Senest på topmødet i oktober fastholdt EU’s stats- og regeringschefer den grundlæggende ”reform- og sparekurs,” som har været gældende de seneste år, og som den europæiske fagbevægelse har kritiseret og aktioneret mod.
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd sætter nu tal på, hvad den fortsatte sparepolitik koster af danske job.
Beregninger viser, at de finanspolitiske stramninger, der lige nu ligger i støbeskeen i EU, vil komme til at koste ca. 20.000 danske arbejdspladser frem mod 2016. Sparekursen vil næste år mindske BNP-væksten med ca. 0,4 pct. Point, skriver AE-Rådet.
EU’s henstillinger om overholdelse af Stabilitets- og Vækstpagten har tvunget EU-landene ud i en finanspolitisk kurs, der skal reducere den offentlige gæld og nedbringe underskuddene på de offentlige budgetter.
For at imødekomme EU-henstillingerne fører flere medlemslande en meget stram finanspolitik og må de kommende år gennemføre store besparelser for at begrænse de offentlige udgifter. Med en meget stram finanspolitik mindskes efterspørgslen efter varer i de enkelte EU-lande, hvilket påvirker landenes produktion og beskæftigelse negativt.
En stor del af dansk eksport går til EU, derfor rammer sparekursen i EU-landene også dansk økonomi og beskæftigelse.
AE-rådets beregninger viser at Danmarks BNP næste år bliver ca. 0,4 pct. lavere sammenlignet med et forløb uden sparepakkerne. Derudover vil beskæftigelsen i Danmark være ca. 6.000 personer lavere i 2014, godt 13.500 personer lavere i 2015 og knap 23.000 personer lavere i 2016 sammenlignet med et forløb uden EU-stramningerne.
Sparepolitik forlænger krisen
Problemet ved EU’s kollektive sparevej er, at de negative konsekvenser på vækst og beskæftigelse forstørres af, at alle EU-landene strammer samtidigt. I den forstand er EU’s sparepolitik med til at trække gældskrisen i langdrag, hedder det.
AE-Rådet mener, at de lande, der har råd, bør få lov til at lempe deres finanspolitik en anelse. Der er i dag stor forskel på EU-landenes økonomiske udgangspunkter. En række EU-lande – herunder Tyskland, Danmark, Sverige, Finland og Østrig – har råderum til at understøtte vækst og beskæftigelse. Men EU’s regler forhindrer, at disse lande kan lette foden lidt fra den finanspolitiske bremse.
Selv om EU’s krav om besparelser umiddelbart kan fremstå ansvarligt i en tid med store europæiske underskud, kan det reelt være ret problematisk, da det forlænger krisen. Desuden vil de umiddelbare gevinster ved besparelserne delvist blive udhulet af stigende udgifter til arbejdsløse og færre skatteindtægter, konkluderer rådet. (brink)
