Regeringens bebudede arbejdspladser næste år modsvares af fyringer på grund af stram finanspolitik
I bedste fald er det en halv sandhed. I værste fald manipulation, sådan lyder flere vurderinger, efter at statsminister Helle Thorning-Schmidt tirsdag i sin åbningstale til Folketinget påstod, at regeringen næste år skaber 21.000 arbejdspladser, skriver Politiken.
Thorning undlod nemlig at fortælle, at Danmark samtidig mister 9.500 job på grund af en stram finanspolitik og henstilling fra EU. Dermed bliver tallet langt mindre, fastslår en række økonomieksperter.
– Beskæftigelsesforøgelsen næste år ligger på 11.500. Det er mere dækkende for den faktiske udvikling at nævne det tal, siger professor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet til Politiken.
Statsministeren sagde tirsdag at Danmark har gjort det næsten umulige: På en gang at leve op til EU’s krav om budgetdisciplin og samtidig sætte gang i væksten.
Den stramme finanspolitik, som betyder nulvækst i kommunerne, fører til direkte fyringer i kommunerne næste år. Men samtidig har regeringen afvist at lade kommunerne investere flere penge næste år, også selvom finansieringen er på plads. Det sker med udtrykkelig henvisning til, at EU’s henstilling skal holdes. Da Danmark ikke er medlem af eurozonen, har EU ingen sanktionsmuligheder, hvis Danmark sidder en henstilling overhørig.
Især fagbevægelsen har kritiseret, at kommunerne afskæres fra at investere mere.
Vækstpagten en mærkesag der blev væk
Statsministeren pegede i sin åbningstale også på den vækstpagt, som blev vedtaget på EU-topmødet før sommer.
– I en situation hvor mere end hver tiende europæer er arbejdsløs, har Europa mere end nogensinde i vores nyere historie brug for at finde fælles løsninger på fælles problemer. Vi er nået langt det sidste år. Under det danske formandskab blev der vedtaget en finanspagt, som styrker europæisk økonomi. Og en vækstpagt, der skaber flere arbejdspladser. Vækstpagten var en dansk mærkesag, sagde Helle Thorning-Schmidt.
Men i sidste uge kom det frem at næsten halvdelen af pengene i vækstpagten slet ikke er fundet. Statslederne aftale at 55 milliarder euro fra EU’s strukturfonde skulle bruges nu til bl.a. forskning og innovation. Men i stedet foreslår EU-kommissionen at skære i de budgetter næste år.
Det svenske medlem af EU-parlamentets budgetudvalg, Göran Färm (S) siger, at man i udvalget er enige om, at EU-lederne gik ud med et løfte, de ikke havde tænkt sig at holde.
– Der er ingen som helst penge til vækst i budgetforslaget. Tværtimod så skærer de f.eks. ganske kraftigt i de dele af budgettet som handler om forskning og innovation. Det er ikke nok at sende budskaber om vækstsatsninger – pengene skal jo også på bordet, siger han.
Venstres medlem af udvalget, Anne E: Jensen bekræfter forløbet.
– I parlamentets budgetudvalg har vi svært ved at forstå, hvordan det hænger sammen, at EU’s statsledere vedtager en vækstpakke på 120 milliarder euro, og tre dage efter foretager EU’s finansministre en beskæring af Kommissionens forslag til budget 2013, siger Anne E. Jensen til Nyt fra EU-fronten.
– Det er ikke første gang, vi oplever, at EU’s statschefer vedtager nye initiativer, hvorefter finansministrene vedtager, at de ikke vil betale dem, men hulheden i det man foretager sig har sjældent været mere udtalt, og det vil være trist, hvis Det Europæiske Råds beslutning bare viser sig at være varm luft, siger Anne E. Jensen.
Folkebevægelsen medlem af EU-parlamentet, Søren Søndergaard ser også kritisk på de forsvundne penge, der skulle sætte gang i arbejdsmarkedet.
– Det er uacceptabelt, at der ikke er sket noget. Hvorfor kan ingen forklare, hvad der er sket med pengene, og hvor de er nu? Det er helt uacceptabelt, at man gør grin med de arbejdsløse på den måde, siger Søren Søndergaard.(brink)
