80 mio. mennesker i EU er truet af fattigdom, EU vil løfte 20 mio. af dem ud af fattigdommen inden 2020. Men de fine ord mangler muskler samtidig med at nedskæringer skaber endnu flere fattige i de fleste EU-lande, lyder kritikken fra græsrødderne
I sidste uge præsenterede EU-kommissionen sit femte ”flagskib” i den nye vækst- og beskæftigelsesstrategi. Målet er at løfte 20 mio. ud af fattigdom de næste 10 år. Det er en fjerdedel af de 80 mio. som EU-borgere, som i dag er truet af fattigdom. Men Kommissionens såkaldte ”platform mod fattigdom og social eksklusion” overlader stort set ansvaret til de enkelte medlemslande.
En fjerdedel af de 80 mio., som er fattige eller lever på randen af fattigdom er børn, og antallet stiger, krisen har ramt de udsatte grupper hårdest, skriver kommissionen. I sin meddelelse giver kommissionen en række råd til, hvordan landene skal gribe det an, og lover samtidig at stille EU-fonde til rådighed for nye initiativer og kommissionens mantra for tiden om at gøre tingene ”smartere” går også igen i det her flagskibs-initiativ.
– Det er en økonomisk nødvendighed at bekæmpe fattigdom. Hvis vi lader millioner leve i samfundets udkant sløser vi en stor del af de menneskelige ressourcer væk, sagde kommissæren for beskæftigelse og sociale forhold, Laszlo Andor ved præsentationen.
Han fremhævede, at EU side vil støtte forskning i nye metoder til at løfte folk ud af fattigdom. Midler fra EU ‘s fonde skal bruges til at støtte projekter om social inklusion.
Fattigdommen vokser
Men ifølge Sian Jones fra netværket mod fattigdom, European Anti-Poverty Network ( EAPN), mangler der desperat konkrete måder til at lægge pres på EU-landene til at løse den vigtigste del af opgaven med at reducere i rækkerne af udsatte.
– Hvor stor en forskel vil det gøre, når alle medlemsstaterne lige nu er i gang med at skære i de offentlige budgetter på grund af krisen? For antallet af fattige kommer til at vokse nu, ikke falde, siger hun til Kristelig Dagblad.
Nu skal hvert land opstille egne mål og rapportere tilbage til kommissionen, hvis der sker fremskridt. Kommissionen vil så følge op og komme med anbefalinger, som bygger på den bedste praksis fra medlemslandene. Men EAPN er bekymret over, at EU har droppet at lave konkrete handlingsplaner for fattigdomsbekæmpelsen i hvert enkelt land. I stedet indgår landenes planer i de reformprogrammer, hvor medlemslandene samler alt, som har med EU’s 2020 plan at gøre.
– Hvis de kun kommer ind i reformprogrammerne, så bliver de helt opslugt og forsvinder mellem alle vækstmålene, siger Sian Jones.
Det er landssekretæren for den danske afdeling af EAPN, Per K. Larsen enig i:
– EU-flagskibsudspil er et første skridt. Analysen er klar og spændende og kunne give gode muligheder for en målrettet indsats, men der et sket det i processen, at den danske regering har saboteret det. Den har ikke ønsket en fælles indsats, siger Per K. Larsen.
– Vi har fra EAPN presset på for at EU satte skrappere krav op med konkrete mål for indsatsen, med en national platform som inddrog dem der arbejdet med det, og målbare mål for hvert land. Men det har den danske regering ikke ønsket, siger han.
Spredehagl
Regeringen præsenterede sit foreløbige ”reformprogram” i november, her fylder afsnittet om fattigdom knap tre sider.
– Muligheden for at opstille målbare mål og udmønte dem i reformprogrammet var der. Hvis regeringen havde været en privat virksomhedsledelse og havde fremlagt sådan en plan, så var de blevet fyret på stedet. Der er ingen strategi for at nå det mål, man sætter sig. I stedet lister man blot en række projekter op, som er besluttet tidligere. Regeringen skyder med spredehagl, det forvirrer billedet, siger Per K. Larsen.
Regeringens bidrag til at nå EU’s samlede mål på 20 mio. er sat til 22.000 personer. De skal løftes ud af risikoen for fattigdom inden 2020.
– Der skal være 22.000 færre fattige, men det er svært at gennemskue, hvorfor det lige er det tal. Og der savnes klare kriterier for, hvem man vil gøre en indsats for. Der er heller ikke afsat midler til en indsats i forhold til det mål, man har sat sig. Man har nok en overskrift om et nationalt reformprogram, men man gør som man plejer, siger han.
– EU’s nye flagskib får ingen konsekvenser for handlingerne. Regeringen vil i stedet lave det på ”nationale vilkår”, og det lyder fint indtil man opdager, at der bag det gemmer sig, at de ikke vil have en målbar fattigdomsgrænse, eller en ordentlig strategi og penge til indsatsen. I stedet flyder det ud i sære projekter, siger han.
Men EU vil fortsat hvert år komme med sine tal for hvor mange udsatte og fattige der er i de enkelte lande.
– Vi vil stå lige måbende og se til uden en plan der gør noget ved problemerne, siger Per K. Larsen.
Fattigdom handler om penge
EU’s nye flagskib kommer netop, som det europæiske fattigdomår rinder ud, uden at det er lykkedes græsrødderne at overbevise den danske regering om, at det handler om økonomi.
– Vi nåede langt i fattigdomsårer med at enes om, hvad problemet er. Selv om regeringen ikke siger det, så er fagfolk ikke i tvivl: Fattigdom skyldes økonomi. Man skal fjerne de lave ydelser på kontanthjælp, men fattigdomsbekæmpelse er ikke gjort med det, man skal samtidig hjælpe med beskæftigelse, uddannelse og sundhed. Det er de tre nøgler til det, der skal arbejdes med, og det er der ingenting om i regeringens plan, siger Per K. Larsen. (brink)
