Røde kors deler mere nødhjælp ud i Europa end i Afrika, hvis der ikke handles nu, risikerer endnu flere millioner at ende i permanent arbejdsløshed, lød advarslen på debatmøde
Med 26 millioner arbejdsløse europæere er der så arbejde til alle, det var spørgsmålet på oplysningsforbundet DEO’s debatmøde tirsdag i Århus.
– Nej, lød det klare svar fra en af oplægsholderne, Nadja Lundholm Olsen kandidat i EU politik med speciale i europæisk social- og arbejdsmarkedspolitik.
Derfor er der brug for handling nu, understregede hun, ellers risikerer yderligere millioner at ende i langtidsarbejdsløshed eller som arbejdende fattige.
– Siden krisens start i 2008 er langtidsledigheden steget markant, mest markant i Euro-landene. Konsekvensen er øget fattigdom. I dag deler Røde Kors mere nødhjælp ud i Europa end i Afrika, sagde Nadja Lundholm Olsen.
Ungdomsarbejdsløsheden i EU er nu på 23 procent, det er mere end det dobbelte end blandt de voksne. I Spanien er der hver anden ung, som hverken er i job eller i uddannelse.
– Og dem der finder et job ender i midlertidige job. Samtidig har krisen ramt skævt, de ufaglærte er ramt hårdt. 16 procent af de ufaglærte er arbejdsløse mens det er fem procent af de højtuddannede. Ufaglærte job i industri og byggeri er forsvundet, så nej, der er ikke arbejde til alle, sagde hun.
– Men EU må vel være opmærksom på arbejdsløsheden og den sociale krise? Jo det er man, men man har ikke adresseret den lige så meget som den økonomiske krise, sagde Nadja Lundholm Olsen.
Hun pegede på EU’s såkaldte 2020 strategi:
– Målet er 75 procent af befolkningen skal være i arbejde i 2020, og der skal være 20 millioner færre fattige. Men jeg skal hilse og sige, at man er meget langt fra at nå de mål. Problemer er, at der ikke er nogen sanktioner, hvis man ikke når målene, sagde hun.
Og selvom EU har taget en række andre initiativer, så er det langt fra nok, mente Nadja Lundholm Olsen.
– Medlemslandene er selv nød til at komme på banen. Det er meget svært at finde fælles løsninger, selvom vi har et fælles arbejdsmarked med fri bevægelighed, så er faktum, at vi har 28 forskellige medlemslande med hvert sit arbejdsmarked, der er ingen fælles nøgle at dreje på, sagde hun.
Nej til dumping og arbejdende fattige
EU’s stramme finanspolitik og sparekurs er ikke en vej frem, mente Nadja Lundholm Olsen:
– Nej til en fortsat sparekurs, vi kan ikke fortsætte med at holde folk i stramme tøjler. Vi skal sige nej til Working Poor som i Tyskland, hvor folk må have både to og tre job for at overleve. Det er ikke nogen holdbar model. Og så skal vi sige nej til social dumping, det nytter ikke med et race mod bunden, sagde hun.
I stedet pegede hun på en anden vej, som også den Europæiske Faglige Sammenslutning:
– Ja til langsigtede investeringer i holdbare job. Vi skal opkvalificerer folk og ungepakken, som EU har vedtaget, skal gøres reel. Hvis vi ikke gør noget nu, så risikerer vi at miste en hel generation, som vi kommer til at mangle med den demografiske udvikling, sagde Nadja Lundholm Olsen.
– Og så skal vi gøre som fagbevægelsen har foreslået. Vi skal indføre en social protokol, så de faglige rettigheder bliver ligestillet med de økonomiske friheder, sagde hun, med henvisning til den europæiske fagbevægelses forslag om en ”Social Fremskridtsprotokol.”
Slut med strudsepolitikken
Professor ved Aalborg Universitet, Anette Borchorst tog i sit oplæg fat i ugen varmes emne, den såkaldte velfærdsturisme.
– Den korte version er, at man har koordineret de sociale systemer i EU længe. Men man har ikke fortalt i Danmark, at EU faktisk har indflydelse på de danske ydelser. Socialpolitikken har været i EU længe, faktisk kom der en forordning i 1968 om at arbejdstagere skal behandles ens. Og i 1971 kom forordningen om vandrende arbejdstageres rettigheder, sagde hun.
EU-domstolen har gennem årene både udvidet kredsen af dem, som har ret til ydelserne og de ydelser, som andre EU-borgere har ret til.
– Jeg synes politikerne skal tage hovedet ud af busken og erkende, at det er svært at ændre. Det her er kronjuvelerne i EU-samarbejdet, sagde Anette Borchorst.
Hun mente, at politikerne har brugt en strudsetaktik.
– F.eks. kom det ikke frem, at EU spillede en rolle i efterlønssagen i 1998, hvor Poul Nyrup kom i vanskeligheder, sagde hun.
– Det store problem kom, da man på en gang udvidede i bredden og i dybden. Vi fik østudvidelsen og ØMU konstruktionen. Så kom finanskrisen, det har ført til nedskæringer i ydelserne på i Danmark og andre lande, sagde Anette Borchorst.
Brug for nuanceret debat
Hun frygter at debatten om ”velfærdsturisme” kan rejse fremmedspøgelset igen.
– Lige om lidt har vi et EU-valg, som ser ud til at kunne komme til at handle om indvandrere igen. Det giver luft og rum til de populistiske synspunkter. Derfor er der brug for en nuanceret debat, sagde Anette Borchorst.
– Det er ikke de fattige, der ryger over grænsen på jagt efter velfærdsydelser. Nej, det er folk, der flytter efter arbejde, det viser EU-kommissionens rapport fra sidste år. Derfor er det vigtigt at sige: Det ikke er noget stort problem, men samtidig skal vi se i øjnene, at de universelle ydelser er truede. Min pointe er, at der findes løsninger, når det f.eks. gælder børnecheck og dagpenge. Men strudsepolitikken går ikke mere, sagde hun. (brink)
