Arbejdstempoet er vokset de sidste 20 år, med alvorlige konsekvenser for helbredet og muligheden for at blive længere på arbejdsmarkedet
Korte tidsfrister og højt arbejdstempo dikteret af kunder og arbejdsgivere bliver mere og mere normen på Europas arbejdspladser. Seks ud af ti arbejdstagere i EU siger, at de arbejder under tidspres mindst en fjerdedel af dagen.
Det stadig mere opskruede tempo risikerer at få negative følger for arbejdernes helbred. Det gælder ikke mindst for den ældre arbejdskraft, som EU ellers vil have til at arbejde længere, det skriver ”Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene” (Eurofound).
– Arbejdstagere mellem 55 og 64 år har et arbejdstempo, som er højere – meget højere – end det arbejdstempo, som unge havde for 15 år siden, sagde den franske sociolog, Michel Gollac på et seminar i Bruxelles om emnet.
Han mener, at helbredet i arbejdslivet er optimal, når arbejdstagerne kan ”kompromisse” mellem sigen egen forudsætninger og de krav som stilles på jobbet. Konsekvensen af et for højt tempo er, at balancen mellem arbejdsliv og fritid tippes.
– På grund af den træthed, som kommer af arbejdet, kan mennesker ikke bruge fritiden, de kommer kun til kræfter efter arbejder, sagde han.
Intensitet er ikke effektivitet
Arbejdstempoet hænger sammen med, hvordan arbejdet organiseres, mener Michel Gollac. Det gælder ikke mindst ved idelige omorganiseringer, som arbejdstagerne ikke når at lære at håndtere.
– Arbejdets intensitet, skal ikke ligestilles med effektivitet eller produktivitet. Det er en misforståelse, som der ikke findes bevis for. Det er en hypotese, som antager at al anstrengelse fra arbejdstagerne udnyttes godt. Men sløseri med anstrengelserne, er en dagligt erfaring for mange arbejdstagere, sagde Gollac.
Men arbejdere behøver ikke at lide under større arbejdsintensitet, fordi deres virksomhed forsøger at styrke konkurrenceevnen, mener han. Og henviste til erfaringer fra USA, hvor virksomhederne i 80’erne lavede store forandringer, som førte til en voldsom stigning i antallet af arbejdsulykker og arbejdsrelaterede sygdomme.
– Nogle firmaer formåede at forbedre arbejdsmiljøet uden at miste konkurrenceevne. Det er muligt at forbedre arbejdsvilkårene og bevare konkurrenceevnen, konkluderede Michel Gollac.
Han henviste til erfaringerne med den ”den lærende organisation, som er baseret på samarbejde, akkumulering af erfaring og ”human-kapital”. (brink)
