Den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS vil have løfte om en bindende social protokol vedføjet Lissabontraktaten nu.
EFS kræver i et brev til samtlige stats- og regeringschefer i EU-landene, at Lisassabontraktaten får tilføjet en social protokol, som garanterer de faglige rettigheders forrang for markedet.
EFS’ generalsekretær, John Monks opfordrer i brevet regeringscheferne og EU-kommissionen til at blive enige om en social protokol, som kan indgå i et forslag på EU-topmødet i juni. Her skal de andre EU-lande give Irland indrømmelser i forbindelse med en mulig ny folkeafstemning om Lissabontraktaten.
Den juridisk bindende sociale protokol skal sammen med et nyt udstationerinsdirektiv genoprette balancen mellem den fri bevægelighed for tjenesteydelser og de faglige rettigheder, mener EFS.
Fagbevægelsen vil have den sociale protokol tilføjes Lissabotraktaten som en direkte vejledning til EF-domstolen om de grundlæggende rettigheders betydning på det indre marked.
– Kollektive forhandlinger er en fundamental byggesten i den europæiske model, og friheden til at organiserer sig, til kollektive forhandlinger og kollektiv aktion er uundværlig, hvis det skal fungerer. Det indre marked og med dets principper for fri bevægelighed må ikke blive brugt til social dumping, siger EFS generalsekretær John Monks, i forbindelse med at kravet er afsendt.
Opgør med neoliberalismen
Beslutningen om en hasteaktion for de faglige rettigheder blev taget på EFS’ midtvejskonference i Paris i sidste uge.
I en erklæring fra mødet gør den europæiske fagbevægelse i stærke vendinger op med den neoliberalistisk økonomiske model, som i 30 år har domineret. EFS lægger ansvaret for den økonomiske krise på neoliberalismens og dens kollaps, som ifølge EFS, har ført til den nuværende katastrofale krise, som ikke er set siden 30’erne.
EFS anklager både de nationale regeringer og EU for ikke at have reageret på krisen og efterlyser indgreb, som kan begrænse markedets overtag. ”Aldrig igen skal finanskapitalen have lov til vælte en lignende ud over verden og over Europas arbejdere”, hedder det bl.a.
Erklæringen rejser en stribe af krav til EU og regeringerne om jobskabelse, bedre velfærd, stærkere faglige rettigheder mm. (brink)
