Europæisk dagsorden uden debat

EU Kommissionens lægger skinner ud for de næste fem års arbejdsmarkedspolitik uden det giver anledning til dansk debat

Kommissionen lægger skinner ud for den socialpolitiske dagsorden.

På EU topmødet i denne uge skal den såkaldte Lissabonstrategi have et midtvejseftersyn, samtidig har EU Kommissionen fremlagt sit forslag til, hvad der skal være dagsordenen for EU landenes social og arbejdsmarkeds-

politik frem til 2010.

Forslaget har været rundt om folketingets Europaudvalg, uden at det har givet anledning til nogen debat. Udvalget tager Kommissionens planer til efterretning, og regeringen afventer de konkrete EU love, som måtte komme ud af det.

Men den manglende debat om socialpolitikken for de næste fem år er dybt kritisabel, mener Ole Jensen, FMU.

– Vi burde diskutere, om vi overhovedet er interesseret i, at EU Kommissionen sætter dagsordenen for social- og arbejdsmarkedspolitikken. Og hvis vi er, hvad er det så for en politik, vi vil have på de områder, siger han.

– Embedsmændene, som sidder og arbejder med de her ting, stiller ingen spørgsmål til, hvad det får af betydning for det danske velfærdssystem. Og regeringen tager forslaget til efterretning og afventer. Det fremgår også af dokumenterne fra Europaudvalget, at man ikke engang har undersøgt, hvordan de andre lande stiller sig.

– Regeringen forholder sig ikke til meldingerne, og der er ingen dialog med befolkningen – ja end ikke oplysning om, hvad der bliver de næste fem års dagsorden på vitale velfærdsområder. Danmark har valgt at stille sig passiv, hvor der var brug for en politisk diskussion om, hvilken retning man vil gå, siger Ole Jensen.

Ikke kun fine ord

– Regeringen forholder sig ikke til meldingerne, og der er ingen dialog med befolkningen – ja end ikke oplysning om, hvad der bliver de næste fem års dagsorden på vitale velfærdsområder. Danmark har valgt at stille sig passiv, hvor der var brug for en politisk diskussion om, hvilken retning man vil gå, siger Ole Jensen.

Kommissionen annoncerer, at det er et vigtigt mål i sig selv at styrke befolknings tillid til EU’s beskæftigelsesstrategi (Lissabonstrategien). For at styrke tilliden vil Kommissionen bl.a. bidrage til en europæisk ungdomspagt, holde årlige møder, hvor alle interessenter skal deltage i en evaluering af den socialpolitiske dagsorden mm.

Det kan være fristende, blot at affærdige Kommissionens dagsorden som vidtløftige og luftige ord uden substans. Det advarer Ole Jensen imod:

– Hvis man går ned under overskrifterne, så sætter Kommissionen en dagsorden, som vil påvirke vores arbejdsmarked og vores socialpolitik. Man kan sige, at den nuværende regering mangler fantasi, der er nemlig ikke den store forskel på Kommissionens tanker, og den politik V og C taler for, siger han.

På beskæftigelsesområdet er det kravene om, fleksibilitet og at folk skal arbejde længere (efterlønnen). Unge skal blive hurtigere færdig, og det skal kunne betale sig at arbejde, som går igen.

EU arbejdsret

– Dagsordenen taler direkte om en egentlig EU arbejdsret. Kommissionen vil fremlægge en grønbog om, hvordan den kan komme til at se ud. Det betyder, at EU nu vil lave rammer for kollektive overenskomster, forslag til hvordan det kan formaliseres. Og med de erfaringer vi hidtil har med EU domme om lønmodtagervilkår, så er det næppe den danske OK-model, de har i tankerne, siger Ole Jensen.

Han peger desuden på det pres, der er på at få øget arbejdskraftens mobilitet.

– Kommissionen lægger op til dels at få kortlagt, hvad de nye lande har betydet for mobiliteten. Og man vil se på de vandrende arbejdstageres rettigheder, for at sikre mulighederne for at flytte rundt med arbejdskraften, siger han.

– Der er lagt op til at se på vigtige velfærdsområder. Kommissionen vil komme med forslag til forenkling, rationalisering og finansiering af pensioner, sundhed og ældrepleje. De vil forholde sig til, hvor store masker, der skal være i det sociale sikkerhedsnet, siger Ole Jensen. (brink)

Europaudvalgets gennemgang af dokumenterne