Europæisk aktionsuge

De europæiske fagforeninger går på gaden hele ugen mod europagt og lønstyring

Der er lagt op til en heftig uge med protester mod europagten og forslagene til økonomisk styring, som EU-toppen regner med at vedtage på topmødet på torsdag.
Den europæiske fagbevægelse vender sig mod europagten og den andre forslag som efter fagbevægelsens mening truer den fri forhandlingsret og ensidigt lægger op til at lade lønmodtagerne betale krisen.
Allerede til middag løber den første demonstration af stablen i Berlin foran forundskansler Merkels kontor.
Belgiske og luxembourgske fagforeningsfolk kommer til Berlin for sammen med tysk LO (DGB) at markerer modstanden mod Europagten, og ikke mindst forslaget om at fjerne indekseringsordninger af lønninger, som netop er en del af lønaftalerne i de to lande.
– Vi støtter de belgiske kolleger, vi betragter Merkels og Sakosys forslag som et angreb på arbejdstagernes rettigheder og på de kollektive forhandlinger, hedder det i en solidaritetserklæring fra Tysk LO.

Alternativ pagt

Tirsdag gennemfører de tyske og franske fagforeninger en fælles demonstration i Paris, hvor de bl.a. vil præsenterer et fælles forslag en alternativ europag. Dokumentet er et modspil til det franske tyske forslag, som har udløst hele diskussionen.
Onsdag mødes den hollandske fagbevægelse med en række ministre for at protesterer mod nedskæringer i de offentlige budgetter.
Torsdag er det store demodagi Bruxelles i forbindelse med topmødet. Foreløbig forventer den Europæiske Faglige Sammenslutning, at 10.000 fagforeningsaktivister deltager i en demonstration tæt på der, hvor topmødet holdes.
Lørdag er det de britiske fagforeninger som går på gaden i London. Britisk LO, TUC har længe planlagt en demonstration for ”vækst, jobs og retfærdighed.”
Endelig er der planlagt en fælles europæiske demonstration 9. april i Budapest når EU-landenes finansministre mødes der. (brink)