Den Europæiske Faglige Sammenslutning (EFS) aktionerer mod nedskæringer og for vækst, når EU’s finansministre mødes i Bruxelles og opfordrer til faglige aktioner i hele EU
EFS’s vil nu mobiliserer den organiserede fagbevægelse i Europa til em modoffensiv mod den krisepolitik, der præger EU-landene.
Den falige sammenslutning opfordrer derfor fagbevægelsen til at gøre d. 29. september til en fælles aktionsdag. EFS vil organiserer et stor demonstration i Bruxelles i forbindelse med et finansministermøde, men opfordrer samtidig til, at der aktioneres overalt i Europa under parolen ”Ingen nedskæringer – vækst!”.
– De europæiske regeringer er kollektivt i gang med at skære de offentlige udgifter – inklusiv jobs, løn og pensioner, samtidig med at den europæiske økonomi er skrøbelig og sårbar og risikerer en fornyet recession..Derfor er der brug for et fælles fagligt modsvar, hedder det i en melding fra EFS i Bruxelles.
Fortsatte appeller til EU
Samtidig fortsætter EFS sine bestræbelser på at tale EU-kommissionen til ”fornuft”. Fredag d. 4. juni mødes EFS og arbejdsgiverne med EU-kommissionens formand Barroso til et ekstraordinært socialt krisemøde.
EFS havde krævet mødet på baggrund af de hårde nedskæringer, som EU har forlangt i Spanien og Portugal. Arbejdsgiverforening Business Europe har støttet op om kravet om et møde.
I et brev til Barroso advarer EFS generalsekretær John Monks endnu engang om, at nedskæringerne i EU-landene kan true det svage opsving. EFS advaret mod at trække stimuleringspakkerne tilbage i panik, inden økonomien er på fode. (brink)






