EU fører ikke bare krisepolitik, konsekvensen bliver et nyliberalt idealsamfund mere radikalt end Thatchers, siger økonom Anders Lundkvist
De seneste dage har bragt nye våben på banen i EU-systemets krisepolitik. Chefen for den Europæiske Centralbank, Draghi er blevet udstyret med en såkaldt Bazooka, som giver centralbanken mulighed for at tilbyde opkøb af kriseramte landes statsobligationer, hvis de vel at mærke lover at indføre hårde reformer, som indbefatter svækkelse af fagbevægelsens muligheder for at kæmpe for overenskomster, privatiseringer og generelle nedskæringer i hele den offentlige sektor.
Som Bazookaen foreløbig er udformet, skal gældsplagede lande først ansøge den såkaldte Trojka (Centralbanken, valutafonden og EU) om hjælp, den sætter så betingelserne for Centralbankens opkøb.
Betingelserne har samme retning, som de krav Trojkaen stiller til de tre eurolande, som pt. er ”på støtten”.
Ifølge en ny rapport fra fagbevægelsens forskningscenter i Bruxelles, ETUI indbefatter Trojkaens betingelser indgreb og såkaldte reformer, som svækker fagbevægelsens muligheder for at forsvare løn og arbejdsvilkår.
Og tendensen er den samme i hele EU, hvor de ”nødvendige reformer” alle peger i retning af at sænke lønniveauet og beskære de sociale sikringssystemer. Reformerne har ført til mere ulighed og større utryghed i de fleste lande, konkluderer instituttet i den ny rapport.
Selvmordkurs
Økonom Anders Lundkvist mener, at EU’s politik fører en selvmordskurs, som ikke løser krisen men tværtimod forværrer den.
– For det første virker den ikke. De sydeuropæiske lande synker længere og længere ned i et dybt hul, væksten falder. Det er en nyliberalistisk politik, som ikke fører til de mål, den angiveligt skulle, siger han.
– Er politikerne så dumme? Nej, de får ikke de kriseramte lande op af pløret, men de får skabt et nyliberalt idealsamfund, siger Anders Lundkvist.
Konsekvenserne af krisepolitikken kommer meget lidt frem, mener han.
– Det handler om meget mere end at inddæmme krisen. Det er et stort projekt. Man er i gang med at ændre Europa til et nyliberalt idealsamfund, som går meget længere end den konservative Thatcher gjorde. Det handler om at svække fagbevægelsen og gennemføre radikale privatiseringer. Det kan godt være, at det ikke er politikernes bevidste plan, man kan jo ikke se, hvad de har i hovedet, men det er konsekvensen af deres politik, siger Anders Lundkvist. (brink)
