Det er de store ord der bliver fundet frem forud for et ”uformelt topmøde” i EU på fredag
EU efter Brexit er på dagsordenen, når EU’s stats og regeringschefer mødes til et såkaldt uformelt topmøde i Bratislava fredag. Op til mødet har EU-landene fundet sammen i forskellige grupperinger og sendt deres signaler, og også den Europæiske Faglige Sammenslutning har sammen med 176 forskellige faglige og civile organisationer fundet de store ord frem om EU’s fremtid.
Mens fire østeuropæiske lande (Polen, Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet) vil stille med fælles forslag til mødet, så har Middelhavslandene udfærdiget en længere erklæring, hvor de stiller en række større mål for ”mere Europa”, de handler blandt andet om at styrke EU’s militære kapacitet, og et krav om at sætte gang i investeringer (et forsøg på at løsne et par knapper i den spændetrøje af nedskæringer, som holder Grækenland i fortsat økonomisk koma), og den finanspagt som skaber store problemer for Italien, Portugal og Spanien.
For den græske regering handlede mødet ikke mindst om, at skaffe opbakning til at få slettet en del af landets astronomiske gæld. Men den fine erklæring havde ikke noget ekko hos eurozonens finansministre som mødtes fredag, her fik den græske finansminister klar besked om at sætte fart på og indfri de 15 reformer, som er aftalt mellem Grækenland og Trojkaen (EU, IMF og den europæiske centralbank). De 15 reformer som handler om bl.a. handler om flere privatiseringer og en ny runde arbejdsmarkedsreformer, skal være gennemført inden udgangen af september, hvis Grækenland skal have udbetalt endnu en rate i den lånepakke landet er stillet i udsigt. Indtil videre har regeringen kun gennemført to af de 15 punkter i aftalen. Og senere på ugen flyver Trojkaens regnedrenge til Athen for at kontrollerer, om regeringen lever op til aftalen.
Europa for folket
Også græsrødderne og den Europæiske Faglige Sammenslutning har fundet de store gloser frem i en fælles erklæring, som er underskrevet af hele 177 organisationer forud for topmødet.
– Europa står ved en korsvej, fremtiden for det europæiske samarbejde og de fordele det giver er på spil. Det handler om vores fremtid, vores samfund og hvordan vi bliver set på i verden. Vores planets fremtid og hvilket Europa vores børn vil vokse på i, lyder den dramatiske indledning til erklæringen.
– Den standende krise understreger de akutte behov for at overveje de fundamentale spørgsmål: Hvordan sikrer vi, at det Europæiske projekt igen står for fred, demokrati og solidaritet? Hvordan kan Europa arbejde for dets folk?
Den tillidskrise som EU er ude i kommer på et tidspunkt hvor folk kæmper med faldende levestandard, faldende købekraft og vækst i antallet af usikre jobs, vanskeligheder skabt af nedskæringspolitikken, frygt for mennesker som kommer til vores kyster og konsekvenserne af klimaforandringer og miljøødelæggelser, lyder opsummeringen af krisen.
– Menneskerne søger svar, og euroskepticisme og nationalisme, intolerance og misinformation vinder over samarbejde, humanisme og solidaritet. Vi må alle – ledere, medier og den enkelte – aktivt og ved enhver lejlighed tale og handle imod splittelse, marginalisering af forskellige grupper i samfundet og mod dem, som spiller på frygten til at fremme deres egne politiske mål, hedder det.
Erklæringen kritiserer i brede vendinger den nedskæringspolitik, som har været EU’s varemærke siden finanskrisen.
– Den gældende økonomiske politik med at nedbringe underskud og booste ”konkurrenceevnen” har fremmet en alt for snæver forståelse af ”vækst”, og virksomhedernes profit har ikke betydet bedre t lønningerne eller formået at sive ned og forbedre menneskenes liv, fastslår de og opfordrer til ny progressive europæiske initiativer.
Der er ikke brug for mindre men bedre Europa, lyder appellen og det indebærer bl.a.:
”Et nyt fokus på lighed og inklusion, en relancering af den ”europæiske sociale model” for at fremme anstændige jobs, kvalitetsjob og bedre levevilkår, en stærk miljøbeskyttelse, meningsfulde indgriben mod klimaforandringer.” Samtidig opfordrer de EU til at sætte ind for at byde migranter velkommen og arbejde for deres integration. (brink)
