Den amerikanske økonom Joe Stiglitz advarer EU om at fortsætte Euroens skæve gang
Den amerikanske økonom og nobelpristager, Joe Stiglitz advarer i sine bog, ”Euroen: Hvordan den fælles valuta truer Europas fremtid” om, at Euroen ikke kommer til at fungerer, hvis den ikke ændres radikalt.
I et interview på socialeurope.eu uddyber han, det han ser, som nøgleproblemerne i eurozonens krise.
– Euroen blev skabt i den tro, at den ville fremme rigdommen i Europa, og at den med tiden ville føre til mere politisk solidaritet og større støtte til det europæiske projekt. Men faktisk førte den til en økonomisk katastrofe. Væksten i Europa har – især i eurozonen – er en katastrofe. Selv de lande der klarer sig bedst ville højst får et ”D”. Selvom krisen startede i USA, så er er USA godt på vej til genopretning. Sådan er det ikke for Europa, som slingrer fra krise til krise, siger Joe Stiglitz.
Han peger på, at i de ”virkelige kriselande, Grækenland, Spanien, Portugal og Irland” var nedturen dybere end under den store depression i 30’erne.
– I dag kalder de det en sejr i Spanien, at arbejdsløsheden endelig er ”nede” på 20 procent. Ungdomsarbejdsløsheden i Grækenland er tæt på 50 procent. De troede de havde løst problemet for et år siden, og BNP er fortsat med at falde, så Grækernes BNP i dag er 25 procent lavere end før krisen, siger han.
Politikken virker ikke
– Det er meget klart, at tingene ikke er blevet som man havde tænkt sig. Det er det jeg prøver at forklare i bogen, at der findes to skoler. En af dem er dårlige politikere, som tog nogle dårlige politiske beslutninger, med alt for stort fokus på nedskæringer.
– Jeg mener, at euroen var fejlbehæftet fra starten. Selve designet af euroen og eurozonen selv. Selv de bedste politikere kunne ikke have fået det system til at fungere. Selvfølgelig var der meget alvorlige politiske fejltagelser, som gjorde tingene værre. Men som sagt var euroen et politisk projekt, men politikerne var ikke stærke nok til at skabe de institutioner, som kunne have fået euroen til at fungere, siger Joe Stiglitz.
Reformer og reformer
Den amerikanske økonom, anerkender at der er brug for reformer, men absolut ikke den type ”strukturreformer” som den såkaldte Trojka har krævet i de sydeuropæiske lande.
– Der er brug for strukturreformer – men ikke i de enkelte lande – men i strukturen af Euroen selv. Det var præcist fordi de ikke forstod dette, at de ikke kunne lave en politik der virkede. Man er nød til at forstå, hvad det ville sige at have en fælles valuta. Den fælles valuta fjerner to økonomiske nøgle-værktøjer: valutakursen og renten. Hvis du fjerner dem, så må du have noget andet i stedet. Men de satte ikke andre ting i stedet. Faktisk gjorde de tingene værre: De bandt landenes hænder, så de ikke måtte få for store underskud, det blev begrænset til 3 procent af BNP. Og for at gøre tingene endnu værre så gav de den Europæiske Centralbank besked på kun ”at fokusere på inflationen – bekymrer jer ikke om arbejdsløsheden”, siger Joe Stiglitz.
– I stedet havde de den her mærkelige ide om at krisen i første omgang skyldtes underskud. Men lad mig gøre det klart: Den diagnose var forkert. Spanien og Irland havde krise og de havde overskud før krisen, så diagnosen var forkert. Derfor var medicinen forkert. Derefter insisterede de (trojkaen red.) på mere og mere nedskæring, økonomierne blev svagere, skatteindtægterne faldt, og år senere er disse landes finansielle situation endda værre end da det begyndte, siger han.
Joe Stiglitz bliver spurgt om de såkaldte strukturreformer: Liberalisering af arbejdsmarkedet, begrænsninger på de kollektive forhandlinger, og fagforeningernes rolle har været et røgslør for en politisk dagsorden?
– Ja i høj grad, en politisk dagsorden og en dagsorden for særinteresser. Alle lande har brug for strukturreformer. Vi har reelle problemer i mange af vores sektorer, økonomernes bekymring for koncentrationen af magt på markedet i mange sektorer underminerer effektiviteten, disse mangler resulterer i lavere levestandard, siger han.
Frisk mælk til grækerne
Han peger på, at strukturproblemerne i Grækenland før 2008 betød, at grækerne nok havde lavere levestandard end fx tyskerne. Men det betød ikke massiv arbejdsløshed.
– Eller se det sådan her: Hvis et enkelt land har et problem, så er der måske noget strukturelt galt. Men når du ser mange lande, som har problemer, så er det svært ikke at se på, hvad de har til fælles. Den fælles ting er euroen, siger Joe Stiglitz.
– Når landene ikke er kommet sig hurtigt, så skyldes det medicinen – både nedskæringer og strukturreformer – har været forkert medicin. Strukturreformerne som er påtvunget har været brugt som en politisk dagsorden for at svække arbejderne og øge uligheden. Det har ført til mere ulighed, siger han.
Og så giver han i øvrigt et eksempel på den ”bizarre” strukturpolitik, som Trojkaen nørdede med, da lokummet virkelig brændte i Grækenland:
– Det brænder, Grækenland er i dyb depression, og Trojkaen diskuterer hvor gammel mælken må være for stadig at blive solgt som ”frisk”. Du spørger hvorfor? Hvordan kan du snakke om det? Hvad handler det om? Det handlede – viste det sig – at store producenter, andelsselskaber i Nordeuropa og Holland ønskede at få mulighed for at sælge gammel mælk som ”frisk” til de græske forbrugere. Interessant nok, så ville det betyde en svækkelse af den græske handelsbalance, og gøre grækernes situation værre og sænke BNP, altså dårlig medicin. Men det fokuserede de ikke på, det som de må have haft i tankerne var, hvordan de kunne bruge agendaen med strukturreformer til at hjælpe nogle særlige interesser, som spillede en rolle for Trojkaens politik, siger Joe Stiglizt.
Det koster at beholde euroen
Joe Stiglitz mener, at første skridt på vejen mod en løsning handler om at beslutte sig: Mere Europa eller mindre.
– Jeg tror det bliver svært at enes om mere Europa – at få fælles indskydergaranti og euroobligationer – at enes om en politik, som reelt fører til konvergens mellem landene. Hvis det ikke fungerer, så er den anden vej frem at sige: ”EU har en masse styrker, du kan have for bevægelighed for varer, men vi er ikke klar til en fælles valuta nu.” Om vi bliver det i fremtiden er en anden sag, men vi har sat vognen foran hesten, så vi er nød til at overveje, hvordan vi bedst forlader euroen, siger han.
Han afviser, at det vil koste kassen at forlade euroen som fælles valuta:
– Mit svar er enkelt: De eksisterende system koster enormt. Hvis man overvejede, hvordan et opbrud kunne håndteres på bedste måde i al mindelighed, så ville omkostningerne ved at forlade euroen være forholdsvis små, sammenlignet med hvad det koster at lade det nuværende system fortsætte med at forkludre tingene, siger Joe Stiglitz. (brink)
