EFS kræver ændringer for at støtte ny EU grundlov

Mens EU konventets forslag til forfatning er modtaget med begejstring af bl.a. LO’s formand, Dansk Metal og formanden for TIB (se f.eks. Metals hjemmeside), så er man i Euro- LO, EFS ikke tilfreds med udkastet.

EFS opfordrer det italienske EU-formandskab til at sikre, at en kommende forfatning for EU får et klarere socialt indhold end det som fremgår af udkastet.   

– Hvis det ikke sker ved den kommende regeringskonference, vil det være at narre de europæiske lønmodtagere og betyde, at EFS ikke kan anbefale resultatet, hedder det i et oplæg fra EFS til det italienske EU formandskab.

EFS vil forsøge at lægge pres på regeringskonferencen bl.a. ved at indkalde til en massedemonstration i Rom den 4. oktober, når regeringskonferencen åbnes officielt. Samtidig opfordrer EFS’s generalsekretær John Monks de nationale medlemsorganisationer til at lægge pres på deres regeringer for et mere socialt Europa.

– Det kan ikke accepteres, at regeringskonferencen og det italienske formandskab skrider frem, uden det arbejdende folk høres kraftfuldt og vedvarende. Et socialt Europa med flere job og retfærdighed også i pensionerne er en vigtig del af vores fælles fremtid, siger John Monks.

Flere flertalsafgørelser

EFS ønsker, at EU strammer den økonomiske politik op, så den skaber vækst og beskæftigelse. Men det kræver, at EU får mulighed for det. Det har EU ikke i dag blandt andet, fordi enkelte lande gang på gang blokerer for løsninger.   
Derfor mener EFS, at den nye forfatning skal åbne for øget brug af kvalificeret flertal også inden for dele af social- og skattepolitikken.

Mens både LO formanden og Dansk Metal har glædet sig over, at arbejdsmarkedets parter har fået ”en fremtrædende rolle” i forfatningen, så mener EFS ikke, at udkastet i tilstrækkeligt omfang sikrer parternes selvstændighed samtidig med, at parterne fortsat bevarer muligheden for at forhandle aftaler, der siden bliver til EU-regler.

Ingen sikkerhed for velfærd
EFS beklager også den bølge af liberaliseringer og privatiseringer, der skyller over Europa. Organisationen vil have følgerne for ansatte og forbrugere analyseret og kræver sikkerhed for, at liberaliseringerne tager hensyn til sociale, job- og miljømæssige forhold.
EFS efterlyser et rammedirektiv, der sikrer, at EU får mulighed for at definere særlige grundlæggende tjenester for borgerne (velfærdsydelser), som alle får mulighed for at få til en rimelig pris og ikke kun til den pris, som det frie marked dikterer. Før EU kommer med et sådant direktiv, må nye bølger af liberaliseringer stoppes, hedder det i EFS henvendelse til formandskabet. Forfatningen skal efter EFS’s opfattelse styrke et punkt om sådanne særlige tjenester.

Oplægget til EU-formandskabet går ind i debatten om EU’s vækst- og stabilitetspagt, der sætter rammer for euro-landenes økonomiske politik. Rammerne er for stramme, mener EFS. I stedet for de stramme rammer for offentlige udgifter og gældsætning burde EU-landene i stedet koordinere en økonomisk politik, så der kom gang i hjulene, og ledige fik job.

– EFS forventer, at det italienske formandskab får gang i diskussionerne om disse spørgsmål og også handler, hedder det i oplægget.