EU’s traditionelle forårs-topmøde om beskæftigelsen er aflyst. Der er behov for at fagbevægelsen revurdere, hvordan den skal få indflydelse på beskæftigelsespolitikken på EU-plan, mener FMU
– En række lande mener, at et topmøde om beskæftigelsen ville skabe for optimistiske forventninger inden EU valget. Et job-topmøde ville give et fejlagtigt indtryk af, at man på et en enkelt dags møde kan finde ”den magiske løsning”, forklarer en talsmand for det tjekkiske formandskab til EU-observer.
Topmødet om beskæftigelsen var planlagt til den 7. maj i Prag. Forårstopmødet har de sidste mange år haft beskæftigelsen som et fast punkt på dagsordenen. Her har EU landenes ledere diskuteret den såkaldte Lissabon-strategi, som er EU’s plan for at ”flere og bedre jobs”.
Forårstopmødet er også stedet, hvor repræsentanter for arbejdsmarkedets parter har haft mulighed for at fremlægge deres syn på beskæftigelsen.
Derfor kunne man måske have forventet, at netop i år var behovet for at diskutere beskæftigelsen påtrængende. Men i stedet for et topmøde om det, som optager EU-borgerne mest, har det tjekkiske formandskab nedgraderet mødet. Arbejdsmarkedets parter må i stedet nøjes med at diskutere med Kommissionen og det tjekkiske formandskab. Sverige og Spanien, som er de næste i rækken af formandslande, vil dog også sende repræsentanter til Prag.
Dårligt signal
Den Europæiske Faglige Sammenslutning mener, at aflysningen er dårligt tegn til lønmodtagerne. EFS generalsekretær, John Monks beklager aflysningen:
– Beslutningen er et meget dårligt signal til borgere og arbejdere. Det giver indtryk af, at de europæiske ledere ikke er tilstrækkelig optaget af arbejdsløsheden. Vi mister en god mulighed for at blive hørt på højeste plan, siger han.
Nedgraderingen får dog ikke EFS til at blive væk.
– Vi vil bidrage til mødet, men det understeger kun vores appel om at støtte EFS’ aktionsdag midt i maj. Vi har brug for en koordineret europæisk indsats for beskæftigelse, men det er det, vi ikke får, siger John Monks.
Fagbevægelsen må søge nye veje
– Når man bare kan aflyse, hvis de ikke vil tale med parterne. Så er der behov for at fagbevægelsen revurdere, hvordan den skal få indflydelse på beskæftigelsespolitikken på EU-plan. Ved at aflyse aflyser man jo også parternes indflydelse på den politiske proces, siger Ole Jensen, Fagbevægelsen Mod Unionens arbejdsudvalg.
Aflysningen er kun et sidste led i en proces, hvor de oprindelige intentioner med den såkaldte Lissabon-strategi er blevet udvandet, vurderer han.
– Oprindeligt var der nogle positive takter i beskæftigelsesindsatsen. Det blev en del af processen, at parterne skulle med på banen og i dialog med det politiske system. Men den ambition er opgivet, i stedet er det blevet en tam og ligegyldig afrapportering af, hvad landene gør, siger Ole Jensen.
Afvsningen afspejler den underliggende politiske dagsorden, mener han:
– Både på EU-plan og nationalt, mener man, at de forskellige ”rednings-pakker” er nok. Der er ingen vilje til at gøre mere nu, kassen er lukket. Det er først, hvis ledigheden når over det, de herskende økonomer finder passende, at der kan blive tale om at gøre noget for beskæftigelsen, siger Ole Jensen.
– Det er svært at se, hvad EU har af betydning. Man kunne lige så godt have mødtes over et kaffebord og lånt lidt idéer fra hinanden. Landene har plukket lidt i anbefalingerne, men det samarbejdsorgan, som EU kunne have været fungerer ikke. Unionen er hverken i stand til at handle, i forhold til at koordinere landenes indsats eller sætte ind over for krisen i de værst ramte områder, siger han.
– Det er lidt frygteligt, at der er helt klare tendenser, der viser hvilke fag og hvilke områder, som rammes hårdest, men der er ingen, der handler, siger Ole Jensen. (brink)
