EU-kommissionen varsler ens regler for brugen af sæsonarbejdere fra tredje-lande
EU-kommissærerne for retlige og indre anliggender, Cecilia Malmström og Viviane Reding fremlagde i sidste uge deres arbejdsprogram for de næste fire år. De to kommissærer vil de næste år fjerne yderligere ”bureaukratiske” forhindringer for arbejdskraftens mobilitet internt i Unionen. Men samtidig skal det gøres lettere for virksomhederne at hente arbejdskraft uden for EU.
De to kommissærer henviste ved offentliggørelsen til ”det aldrende Europa” og den langsigtede ”demografiske udfordring”, som begrundelse for behovet for at hente arbejdskraft ude fra, også selvom EU lige nu står i til halsen i en økonomisk krise med massearbejdsløshed.
– Hvis vi skal sikre velfærden, må vi åbne flere legale veje til Europa. I lyset af den økonomiske krise, er det især vigtigt at forhindre arbejdsgivere fra et medlemsland i unfair konkurrence overfor konkurrenter i andre medlemslande begrundet i forskellige nationale regler for sæsonarbejdere fra tredjelande, forklarer de i oplægget til lovpakken.
Endelig henviser de til at EU-lovgivning om sæsonarbejdere fra 3. lande er afgørende for effektivt samarbejde med tredjelande.
– Når vi diskuterer illegal migration, er det vigtigt at vi også ser på muligheder for at åbne legale veje til at komme til Europa, mener de to kommissærer.
Vidt forskellige regler
Der er ingen fælles regler i dag. F.eks. har Danmark kun aftaler med Austalien, New Zealand, Chile og Japan om egentlig sæsonarbejde i landbruget. Det er typisk bærplukning. Hvis arbejdsgivere vil hente sæsonarbejdere fra andre lande end EU og Norden, så kan det kun ske, hvis de kan leve op til nogle af de eksisterende særordninger – som f.eks. beløbsordningen.
Sidste år var den tidligere Kommissionen på trapperne med et forslag, som til direktiv om sæsonarbejde, som tillod sæsonarbejdere fra 3. lande at arbjede i op til 9 måneder om året.
I praksis vil det betyde et nyt gæstearbejdersystem med indvandret arbejdskraft, som kan sendes frem og tilbage mellem EU og deres hjemland. Det fik den Europæiske Faglige Sammenslutning til at protesterer, allerede inden forslaget så dagens lys.
Sæsonarbejdere spiller en afgørende rolle for de store grønsagsproducenter i f.eks. Sydspanien, som har presset på for at få udvidet mulighederne for at hente arbejdskraft i Nordafrika.
Men også så langt nord på som i Umeå i Sverige bruger man sæsonarbejdere til bærplukning. Sidst år afslørede Svensk TV, hvordan 6.000 thailændere kom til Nordsverige lokket af drømmen om at tjene mange penge ved tyttebærbærplukning. I virkeligheden kom de til at pukle 10-12 timer om dagen, syv dage om ugen, for en timeløn på 10-15 kr. Mange af dem rejste endog hjem med gæld til de thailandske mellemmænd, som havde lokket dem til Sverige.
Afsløringerne førte til en skandale, og i sidste måned besluttede de svenske myndigheder, at bærplukkerene skal garanteres mindsteløn og iøvrigt være dækket af de kollektive aftaler.
Men det er næppe det, som de to EU-kommissærer har i tankerne, når de vil forhindre unfair konkurrence på sæsonarbejdere. Kommissionens udgangspunkt er, at arbejdsgiverne i alle EU-landene skal have lige let adgang til arbejdskraften. (brink)
