Efter en omgang på frierfødder hos partigrupperne, ser alt ud til at klappe for den siddende kommissionensformand, som ser ud til at få endnu fem år i spidsen for EU. Men Barroso var uden svar på problemerne med social dumping og ændring af udstationeringsdirektivet
Selvom Barosso ikke gav svar på vitale spørgsmål, da han i denne uge mødtes med partigrupperne, så står han til genvalg på onsdag.
Det er endnu usikkert, hvordan den socialistiske gruppe vil stemme. Der er både tilhængere, modstandere og usikre i gruppen, sagde gruppeformanden Martin Schulz efter mødet med kommissionsformanden.
På mødet blev Barroso blev krydsforhørt om sin politik de næste fem år, ikke mindst når det gælder faglige rettigheder og det såkaldt sociale Europa.
Martin Schultz gjorde det før mødet klart, at Barroso skulle love en at ændre kommissionens retning fundamentalt, hvis Socialistgruppen skulle støtte hans genvalg.
– Det skal være slut med social dumping, og arbejdstagernes rettigheder skal sikres, sagde han inden mødet.
Ingen svar
Efter mødet var Martin Schultz forsigtig negativ, skriver Europaportalen.
– Det var et ærligt og åbent møde, men vi fik ikke svar på vores spørgsmål, konstaterede han.
Lederen af de svenske socialdemokrater, Marita Ulvskog fik ikke svar på, det vigtigste spørgsmål for hende, om den næste Kommissionen vil ændre udstationeringsdirektivet.
– Vi siger som i valgkampen, at han skal love at ændre direktivet, sagde hun efter mødet.
Poul Nyrup Rasmussen deltog i mødet som formand for de europæiske socialdemokrater. Han var heller ikke tilfreds.
– Vi fik ingen svar om udstationeringsdirektivet, ingen svar om regulering af finansmarkederne, intet om hedgefondene. Der er ingen seriøse forslag fra Barroses side til at tackel Europas problemer, sagde han. (brink)
Kilde Europaportalen.se
.






