Intet hegn om velfærden
 |
| Den offentlige sektor er underlagt EU målsætninger. |
Den offentlige sektor har ikke nogen stærk placering i EU’s traktattekster. Det nye unions forslag er ikke nogen undtagelse.
I EU sproget omtaler man den offentlige sektor som ”tjenester af almen økonomisk interesse”. Den er ikke omgærdet af en klar beskyttelse, i stil med at nationalstaterne kan beslutte hvad der er politisk vigtigt at holde uden for markedskræfterne. Den offentlige sektor er underlagt EU almindelige målsætning. Den skal virke for et fælles marked og en økonomisk og monetær union.
De positive formuleringer om de enkelte staters ret til at bestemme over den offentlige sektor er holdt i meget generelle og flertydige vendinger.
Til gengæld har EU klart mandat til at forbyde visse ting i de enkelte medlemslande. Som det fremgår af § 87 Stk. 1 i Nice Traktaten:”…er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet…”.
Der er undtagelser, men de er ikke mange. I forbindelse med Tysklands genforening fik den tyske stat lov til at støtte østtyske virksomheder, f.eks. et skibsværft i Rostock. Traktaten åbner også mulighed for ekstra statsstøtte i tilfælde af naturkatastrofer, som f.eks. oversvømmelser o. lign. Bortset fra disse enkelttilfælde gør traktaten i § 296 en enkelt generel undtagelse. Alt der har med statens sikkerhed at gøre, herunder ikke mindst våbenfabrikation, kan EU ikke blande sig i.
Med de få nævnte undtagelser kan EU blande sig i alt andet inden for den offentlige sektor.
Se yderligere artikler om EU’s og den offentige sektor i underpunkterne