Trods dobbelt nej og ”tænkepause” så kører EU’s dagsordener videre, så der er grund til at holde skarpt øje med, hvad der sker i Bruxelles, mener Ole Jensen, Fagbevægelsen mod Unionen
 |
| EU Makineriet arbejder videre trods dobbelt nej og tænkepause. |
– Den planmæssige ferie i august er slut for EU apparatets funktionærer, og de er nu tilbage bag skrivebordene, men hvad kan vi forvente af udspil fra EU de kommende måneder?
– Man forsøger at fremstille det, som om EU maskineriet er sat i stå nu, hvor forfatningsforslaget er sendt til hjørnespark. Men sådan er det ikke, konstaterer Ole Jensen
Det er Storbritannien, som har formandskabet, men dets prioriteringer er uklare, mener han. Der står kun ganske får ord i formandskabets prioriteringer for 2005.
– Der er brugt mere plads på støtten til sukkerproduktionen end på menneskers muligheder. Den britiske regering er tydeligvis klar til, at lade arbejdet med social- og arbejdsmarkedspolitikken fortsætte uændret, men den giver ikke noget som helst signal om, hvordan man vil prioritere det. Det er problematisk, fordi vi ikke får at vide, hvilken vej de vil gå, siger han.
Servicedirektivet skal igennem
 |
| – Det er meget sødt, med en sådan debat. Men hvad er dagsordenen? Handler det om at skrue lidt på forfatningen her og der? Det ved vi ikke. Hvad er forudsætningen for debatten? Vil partierne være med til at sende nye signaler og formulere nye danske krav til forfatningen, spørger Ole Jensen? |
– De holder fast i at servicedirektivet skal gennemføres. Det er tydeligvis et afgørende omdrejningspunkt for dem. Men erklæringen indeholder intet om de mange kritiske indvendinger, der har været til direktivet. Det må man se som et signal om, at man ikke har tænkt sig at ændre kurs. Det havde klædt briterne, hvis de havde lagt op til en anden dialog om servicedirektivet. Men man tager tilsyneladende slet ikke højde for de reaktioner, som de to gange nej til forfatningen er udtryk for, siger Ole Jensen.
Allerede til oktober, skal det til første behandling i EU parlamentet.
I prioriteringerne er arbejdstidsdirektivet også nævnt, som et af de punkter, der skal køres videre med.
– Så selvom Storbritannien traditionelt har haft en meget national tilgang til EU samarbejdet og været modstander af regulering, så er der ikke lagt op til konstruktive tiltag, tingene fortsætter som sædvanlig. Der er al mulig grund til at være vågen i forhold til EU’s initiativer, siger han.
Grundtvigsk debat i det blå
Den officielle reaktion på det franske og hollandske nej til forfatningen hedder tænkepause. Der er lagt op til fri debat om EU samarbejdet og de krav, vi har til det. Men politikerne i Danmark griber ikke chancen, mener Ole Jensen.
– Det er meget sødt, med en sådan debat. Men hvad er dagsordenen? Handler det om at skrue lidt på forfatningen her og der? Det ved vi ikke. Hvad er forudsætningen for debatten? Vil partierne være med til at sende nye signaler og formulere nye danske krav til forfatningen? Det er ikke klart, hvad partierne vil, derfor er det uvist, hvad den skal munde ud i.
– Så længe partierne ikke melder ud, så bliver det en kunstig debat. Er det en slags terapi, eller skal den inspirere politikerne. Skal der kan vokse et væld blomster frem, som de kan plukke en buket af? Det er en grundtvigsk debat ud i det blå.
– Situationen giver en enestående mulighed for at få diskuteret, hvad samarbejdet mellem de europæiske nationalstater skal indeholde. Hvis partierne sagde, lad os benytte lejligheden til en åben og fordomsfri diskussion om fremtidens samarbejde i Europa. Så kunne man få sat en europæisk dagsorden, siger Ole Jensen.
EU og dagligdagen
– En sådan debat kan tage udgangspunkt i nogle principper omkring demokrati, samarbejdets indhold og nationalstatens rolle. Det vil åbne for en debat om de mange sider af samarbejdet, som i virkeligheden handler om folks dagligdag. Det handler jo om, hvor meget EU skal ind og regulere rammerne for vores liv.
– Tag debatten om ”vandrende arbejdstagere”, hvilke vilkår skal arbejde under, hvis man arbejder i et andet land. Hvorfor ikke fastslå, at vandrende arbejdstagere følger reglerne i det land, de kommer til? I Danmark følger man overenskomsterne, i andre lande er der lovgivning om løn og arbejdsforhold, og så er det dem man følger, siger Ole Jensen.
– Eller tag servicedirektivet. Skal vi markedsgøre hele skidtet? Skal vi til at købe vand fra hollandske firmaer. Der er nok at diskutere, hvor EU samarbejdet griber ind i spørgsmål om social tryghed, som har stor betydning for fagbevægelses medlemmer.
– Når det handler om beskæftigelse, uddannelse og arbejdsmiljø, så er det store væsentlige områder, hvor EU spiller en. Spørgsmålet er, om det er en god idé at fortsætte ad den vej, siger Ole Jensen og henviser til debatten om at fastholde de ældre på arbejdsmarkedet.
Usikker befolkning
– Diskussionen om mangel på arbejdskraft er hysterisk. Hele problemstillingen er overtaget fra andre EU lande, som vitterligt har et problem. Vi er det land, som fastholder flest længst på arbejdsmarkedet. Derfor er det uanstændigt at argumentere ud fra problemer andre steder. Det er et eksempel på, hvordan EU forsøger med ensrettede løsninger, selvom problemerne er forskellige.
– De tidligere EU debatter har været konkrete, noget man kunne tage stilling til, men her er der frit valg på alle hylder. Det gør befolkningen usikker på, om det spiller nogen rolle. Hvis befolkningen når frem til nogle punkter, de vil ændre, er politikerne så klar til at bære det videre, eller vil det ende i et politisk kompromis? Man forspilder en chance, siger Ole Jensen. (brink)