Den Europæiske Faglige Sammenslutning kræver handling mod social dumping i EU, den sociale protokol må på dagsordenen
De Europæiske Faglige Sammenslutning (EFS), som er paraplyorganisation for europæisk fagbevægelse, kræver nu handling af EU systemet for at sikre lønmodtagernes rettigheder.
EFS forventer at det spanske formandskab korrigerer Kommissionens og det svenske formandskabs tavshed om Vaxholmsagen og andre domme fra EU-domstolen og handler, hedder det i et længere memorandum fra EFS til Spanien.
EFS kritiserer det svenske formandskab for at have overhørt de faglige krav, som har været rejst under det svenske formandskab, først og fremmest når det gælder indskrænkningen af de faglige rettigheder, som en række domme ved EU-domstolen har gennemtvunget.
EFS’s har for længst foreslået en social protokol, som skal sikre at de faglige rettigheder står over det indre markeds regler. EU-domstolen har gennem en række domme slået fast, at faglige rettigheder er underordnet det indre markeds friheder.
– Først og fremmest appellerer vi til formandskabet om til det yderste at fremme vedtagelsen af en social protokol, som skal vejlede EU-domstolen om nødvendigheden af at sikre fundamentale sociale rettigheder i det indre marked, skriver EFS.
Protokollen skal tilføjes til traktaten og være stærk nok til at kunne give ”en klar retning for tolkningen af paragrafferne i traktaten”.
For det andet opfordrer EFS formandskabet til at tage de nødvendige skridt til at få revideret udstationeringsdirektivet. Det er det direktiv, som EU-domstolen tolker så er er åbent for social dumping. De seneste domme har slået fast, at det er forbudt for fagbevægelsen at aktionerer mod udenlandske virksomheder for at sikre vilkår, som svarer til værtslandets.
Hvis det ikke bliver ændret, vil presset på fagbevægelsen for at vende sig mod det indre marked vokse, advarer EFS. Indtrykket af, at “laissez faire”, er det ledende princip vil sprede sig.
En ny ”social deal”
For at bekæmpe krisen og den eksploderende arbejdsløshed foreslår EFS en ny ”social deal”.
EFS vil have en ny politik for EU, som skal sikre jobs og skabe nye gennem investeringer i nye grønne og bæredygtige teknologier. En politik skal forsvare velfærden og den offentlige service.
Den europæiske fagbevægelse modsætter sig også at lønningerne fastfryses eller sænkes. Det vil bare forværre krisen ved at sænke efterspørgslen, påpeger de.
Endelig kræver EFS, at EU’s arbejdstidsdirektiv bliver taget alvorligt. Det er indtil videre ikke lykkedes at få vedtaget et nyt, og det






