Arbejdsløsheden stiger de næste to år, forventer økonomerne. EU’s spændetrøje for budgetunderskud kan fastholde høj arbejdsløshed. – Det er svært at se hvordan Europa kan komme i gang igen, siger økonomiprofessor Jesper Jespersen.
EU’s vækst og stabilitetspagt tvinger landene til at skære i de offentlige udgifter de kommende år, det kan fastholde arbejdsløsheden på højt niveau, advarer professor i økonomi ved RUC, Jesper Jespersen.
I praksis hænger EU’s vækst- og stabilitetspagt i laser, medlemslandenes statskasser er tomme og underskuddene på de offentlige finanser stiger langt ud over de 3 procent af bruttonationalproduktet (BNP), som pagten tillader.
Eurolandet Grækenland balancerer på randen af en statsbankerot, og i flere andre lande som Irland og de baltiske lande er i dyb krise.
Alligevel kræver EU-kommissionen planer på bordet, som skal få landenes økonomier til at rette ind efter EU-pagten. Kommissionen vil se exit-strategier fra de såkaldte vækstpakker, som landene har sat i værk for at imødegå krisens virkninger.
– Vækstpakkerne har foranlediget en vis stabilitet, selvom beskæftigelsen fortsat vil falde. Men kravet om exitstrategier fra vækstpakkerne giver en negativ impuls til økonomien. Der er en risiko for, at beskæftigelsen ikke når at vende. Så økonomien bliver stabiliseret på et lavere niveau i 2011, det er det der ligger i kortene, siger Jesper Jespersen.
– De fleste lande vil få tre år til at bringe underskuddet under de tre procent. Europa vil som helhed føre en restriktiv finanspolitik uanset konjunkturerne. Men det sker i en situation, hvor alle – både virksomhederne og husholdningerne – konsoliderer sig for at få et rygstød. Der vil ikke være nogen trækkraft, siger han.
– Man glemmer, at alle lande lægger planer for at stramme op samtidig. Det giver en selvforstærkende effekt. I stedet for at trække hinanden op ved håret trækker vi hinanden ned. Hvis nogle lande ekspanderede, så var der lidt gynger og karuseller over det. Men der er ingen gynger, det er svært at se, hvordan Europa skal komme i gang igen, siger Jesper Jespersen.
Se til USA
– Burde EU i stedet have en exitstrategi fra vækst- og stabilitetspagten?
– Jo, det er den gamle diskussion, om reglerne om budgetunderskud er fornuftige. Og så burde den Europæiske Centralbank ikke kun se på inflationen men også understøtte beskæftigelsen. Det er pudsigt at må sige det, men man burde kigge på USA, som ikke har de samme stamme regler omkring den økonomiske politik, siger han.
Jesper Jespersen var blandt de økonomer, som i advarede mod den økonomiske og monetære union (ØMU) og den fælles valuta, da den blev indført.
– Jeg har hele tiden forventet, at der ville være lande som ofte og vedvarende overtræder kravet om højst 3 procents underskud. Indtil for 2 år siden gjaldt for seks af euro-landene, nu er det 14 ud af 16 lande, der har overskredet grænsen. At foregive at det kunne være anderledes var forkert dengang. I dag kan vi se, at det var forkert, siger Jesper Jespersen.
– Når kun to lande lever op til pagtens krav, er den så ikke i praksis ophævet?
– Nu er reglerne ikke en økonomisk lov eller en naturlov. Det er en politisk hensigtserklæring. Økonomien fungerer anderledes end ØMU’ens fædre troede. Økonomier er ustabile, men trods det har man bestemt ikke opgivet kravene, det er det der er faretruende i situationen. Man vil have, at landene strammer op, uanset situationen bliver de pålagt det et efter et, siger han. (brink)
