EU-kommissionen anbefaler indgreb i overenskomsterne i 13 medlemslande. Lønudviklingen skal i højere grad afspejle ”udviklingen i arbejdskraftens produktivitet og konkurrenceevne,” lyder det fra Bruxelles
EU-kommissionen anbefaler indgreb i overenskomsterne i 13 medlemslande. Lønudviklingen skal i højere grad afspejle ”udviklingen i arbejdskraftens produktivitet og konkurrenceevne,” lyder det fra Bruxelles
EU-Kommissionen præsenterede i sidste uge sine første anbefalinger til de 27 medlemslande. Anbefalingerne indgår i EU-nye kompleks af økonomisk styring af medlemslandene og ventes vedtaget på EU-topmødet senere på måneden. Men anbefalingerne holder sig ikke til gode råd om finanspolitikken og de krav EU stiller til landenes underskud. En gennemgang af henstillingerne til de 27 lande viser, at EU-kommissionen vil have ændret rammerne for de kollektive forhandlinger i en række af landene.
Der er direkte råd til 13 af landene om at gribe ind i den måde de kollektive forhandlinger foregår på. Det overordnede budskab er, at løndannelse skal afspejle udviklingen i produktiviteten og sikre konkurrenceevnen, derfor anbefaler kommissionen at gribe ind i lande med forskellige former for automatiske lønreguleringer. Det gælder lande som Belgien og Malta.
Og så fortsætter kommissionen sit korstog mod centrale forhandlinger, igen og igen taler de i anbefalingerne om, at lønnen skal spejle produktiviteten lokalt og på virksomhedsniveau. I klartekst ligger kommissionen op til, at lønnen skal aftales decentralt.
Selvom anbefalinger taler om, at indgrebene skal ske efter ”konsultationer med arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med national praksis”, så har den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS skarpt kritiseret anbefalingerne. Kommissionens appetit på at få grebet ind i løndannelsen krænker den fri forhandlingsret, mener EFS.
– Beslutningen om at justere lønsystemer ligger hos arbejdsmarkedets parter selv. Det er ikke op til regeringer og slet ikke til EU-kommissionen. Parternes autonome ret til forhandlinger ligger milevidt fra kommissionens opfordring til ”at konsultere parterne”, lyder det fra EFS.
Lånelande skal rette ind
For de fem lande, som har lånt penge hos EU og IMF har anbefalingerne karakter af diktater. For Grækenland, Irland, Portugal, Letland og Rumænien handler kommissionens landeanbefalinger kun om at leve op til de aftaler, de har indgået med EU i forbindelse med låneoptagelserne. De fem lande har alle fået detaljerede anvisninger på, hvordan lønudviklingen skal bremses, som forudsætningen for hjælpepakkerne.
Indgrebene mod de faglige rettigheder har nu fået den internationale arbejdsorganisation, ILO til at sætte en undersøgelse i gang i Grækenland, hvor fagbevægelsen anklager regeringen for at bryde ILO-konventioner om faglige rettigheder.
Sikre konkurrenceevnen
For Italien, Spanien, Belgien, Bulgarien, Cypern, Luxewmbourg og Malta er anbefalingen at sikre, at lønudviklingen i højere grad afspejler ”udviklingen i arbejdskraftens produktivitet og konkurrenceevne.”
I Frankrig er det mindstelønnen, som er et problem, mener Kommissionen, som advaret mod, at mindstelønnen ikke må være en barriere for unge og lavtuddannedes jobmuligheder.
Anbefalingen er kryptisk formuleret: Frankrig skal bekæmpe ”segmenteringen af arbejdsmarkedet ved at gennemgå udvalgte aspekter af ansættelsen; sikre, at alle tilpasninger af minimumslønnen støtter jobskabelse, især for de unge og lavtuddannede.”
Det er ikke første gang EU-kommissionen har blandet sig i spørgsmålet om mindsteløn. Det har tidligere været fremme, at det var kommissionen, som stod bag et krav om at sænke den irske mindstløn med 1 euro. (brink)
