EU kommissionen vil støtter svensk fagbevægelse, når EF-domstolen skal tage stilling til Vaxholmsagen
Er den nordiske aftalemodel på arbejdsmarkedet i strid med EU’s hellige principper for den frie bevægelighed? Det er kernespørgsmålet i den såkaldte Vaxholmsag. Spørgsmålet er rejst af et lettisk firma for den svenske arbejdsret, som har sendt spørgsmålet videre til EF-Domstolen for en udtalelse.
Tilsyneladende har EU Kommissionen haft svært ved at finde sine ben i sagen. Først meldte kommissæren for det indre marked, Charlie McCreevy et klart nej. I utvetydige udtalelser slog han under et besøg i Stockholm fast, at det er i strid med arbejdskraftens frie bevægelighed, at svenske fagforeninger kan anvende blokade for at opnå overenskomst.
Senere blev det til et tordnende ”måske”, da han sammen med sin Kommissionens formand skulle forklare sig for EU parlamentet.
Men nu er Kommissionen tilsyneladende klar til at støtte fagbevægelsen ret til at aktionere for overenskomster.
Tirsdag afleverede den sit skriftlige bidrag til EF-Domstolens behandling af sagen. Og på et pressemøde onsdag løftede den svenske EU kommissær Margot Wallström sløret for Kommissionens stilling.
– Der er ingen modsætning mellem den svenske model og EU retten, sagde hun og tilføjede, at spørgsmålet om de faglige krav kan gå videre end det, som udstationeringsdirektivet kræver, skal afgøres af nationale domstole og myndigheder – ikke af EU.
Kommissionens kovending er ikke et resultat af en politisk diskussion i den samlede Kommissionen. Ifølge Margot Wallström, har Kommissionen ikke diskuteret sagen, det er dets juridiske afdeling, der har udarbejdet svaret.
De nærmere begrundelser for, hvorfor Kommissionen nu mener, at de faglige aktioner i Vaxholm ikke strider mod EU retten, forbliver dog i det skjulte. Kommissionen offentliggør ikke sit indlæg til domstolen, og behandlingen af sagen foregår bag lukkede døre.
Det er op til hvert enkelt land, om de vil delagtiggøre offentligheden i deres indlæg for EF-Domstolen. Udover Danmark har også Finland, Tyskland, Østrig og Frankrig støttet Sverige og den svenske fagbevægelse. Det lettiske byggefirma har fået støtte fra Polen og de tre baltiske lande.
Positiv melding
Formanden for BAT-kartellet, gruppeformand i 3F, John Larsen, er tilfreds med kommissionens høringssvar:
– Nu har vi jo ikke set det, men ifølge det refererede ser det fornuftigt ud. Det lader til, at kommissionen har forstået, at de nordiske aftalemodeller på ingen måde hindrer udenlandske firmaer i at arbejde i vores lande. Redskaberne for at få overenskomst er de samme, uanset om en virksomhed er fra Letland, Litauen eller Lolland, siger han til 3F nyhedsbrev.
– Nu er det jo domstolen og ikke EU-Kommissionen, der skal tage stilling, men det er positivt, at kommissionen slår fast, at der ikke er en principiel modsætning mellem vores aftalemodeller og EU-retten – ikke mindst efter McCreevys udtalelser sidste år, siger John Larsen. (brink)
02.02.06