Den svenske arbejdsret og de kollektive overenskomster udgør en barriere for den fri bevægelighed af tjenesteydelser i EU, mener EU-Kommissionen ifølge nyhedsbrevet EU & arbetsrätt
| Se også: | |
| EU & arbetsrätt | |
Ifølge det svenske nyhedsbrev EU & arbetsrätt har EU-Kommissionen sammen med 16 lande leveret indlæg i Vaxholmsagen, som er under behandling hos EF-Domstolen.
EF-Domstolen skal tage stilling til en klage fra et estisk firma, som mener at det er i strid med EU-retten, at de svenske bygningsarbejdere tage kampskridt for at opnå overenskomst med dem.
Inden retten tager stilling har både EU-Kommissionen og EU-landenes og EFS-landenes regeringer mulighed for at give retten deres synspunkter på sagen.
Nyhedsbrevet erfarer, at kommissionen sammen med nogle af landene mener, at den svenske arbejdsret er en hindring for den fri bevægelige af tjenesteydelser i EU.
Kommissionens mener, på linie med en række østersøstater, at de kollektive aftaler i Sverige er en ”uproportional barriere” for virksomheder, der påberåber sig den fri bevægelighed af tjenesteydelser, fordi de kollektive aftaler regulere andet og mere end lønnen, skriver nyhedsbrevet EU & arbetsrätt.
Kun fire lande støtter fagbevægelsen
De fleste lande mener – ifølge EU & arbetsrätt – at det er mere eller mindre foreneligt med EU-retten, at en fagforening bruger kampskridt for at tvinge et udenlandsk firma til at tegne overenskomst. Men det er kun Belgien, Norge og Østrig som er helt på linie med den svenske regering, som ubetinget støtter fagbevægelsens ret til at aktionere.
EF-Domstolen skal med en forhåndstilkendegivelse nu afgøre, hvor grænsen går mellem den svenske arbejdsret og EU-retten.
Vaxholmsagen er ”lagt død” i det svenske arbejdsretssystem, fordi den svenske arbejdsret besluttede at spørge EF-Domstolen inden den afgjorde sagen.
Svensk LO har tidligere sagt, at hvis fagbevægelsen taber Vaxholm-sagen, så er det nødvendigt at genoverveje det svenske medlemskab af Unionen. (brink)
