Ifølge Ritzaus oplysninger ventes kommissionen på sit ugentlige møde tirsdag at enes om at trække sit kontroversielle forslag – den såkaldte Monti II forordning – tilbage.
Det sker, efter at der både fra flere medlemslande og i EU-parlamentet har været betydelig kritik af forslaget.
Over en tredjedel af de nationale parlamenter benyttede sig i maj for første gang af muligheden for at sende et forslag tilbage til kommissionen ved at give kommissærerne et såkaldt ‘gult kort’.
En centralt placeret kilde i EU-kommissionen siger til Ritzau, at forslaget bliver droppet. Men kilden understreger, at det ikke er fordi, kommissærerne ikke længere synes, det kunne være en god idé.
– Men vi kan ikke se bort fra den politiske virkelighed. Der er nul chance for, at det kunne blive vedtaget i ministerrådet. Og et flertal af de politiske grupper i parlamentet er også imod, siger kilden.
Strejkeretten stadig beskåret
Folketinget er blandt de nationale parlamenter, der har sendt gult kort og afvist forslaget.
Forslaget var tænkt, som et forsøg på en gang for alle at afklare retstilstanden efter at EU-domstolen med en række domme – bl.a. i Laval-sagen – har begrænset fagbevægelsens konfliktretten i forhold til udenlandske virksomheder, der udstationerer arbejdere.
Kommissionens forslag ville bl.a. indebære, at EU-domstolen fik direkte mulighed for at afgøre, hvilke konflikter der er i overensstemmelse med det indre markeds friheder og dermed ”lovlige.”
En samlet svensk fagbevægelse advarede tidligere på året om, at forordningen kunne være i direkte konflikt med FN’s arbejdsorganisation, ILO konventioner om fri forhandlingsret.
Selvom kommissionen nu tilsyneladende er klar til at opgive at få hånd om konflitretten, så står EU-domstolens domme tilbage. Det betyder, at fagbevægelsens muligheder for at konflikte for lige vilkår for udstationerede arbejdere stadig vil være ulovligt i forhold til det indre markeds regler.
Den europæiske fagbevægelse har længe krævet en løsning en social protokol, som vender den nuværende retstilstand på hovedet og giver de faglige rettigheder forrang for det indre markeds friheder. (brink)
