EU kommissær for det indre marked lover Sverige kamp til stregen i domstolssag om konfliktret mod udenlandske firmaer
|
|
|
– Kommissionen mener, at de kollektive aftaler i Sverige er en hindring for arbejdskraftens fri bevægelighed, siger Kommissæren for det indre marked Charlie McCreevy, til Sveriges Radio. |
EU Kommissionen er klar til at udfordre den svenske regering om det svenske overenskomstsystem.
– Kommissionen mener, at de kollektive aftaler i Sverige er en hindring for arbejdskraftens fri bevægelighed, siger Kommissæren for det indre marked Charlie McCreevy, til Sveriges Radio.
– Problemet handler om de svenske kollektive aftaler og den manglende lov om mindstelønninger i Sverige siger han.
Udtalelsen faldt under et besøg i Stockholm, hvor Charlie McCreevy for første gang løftede sløret for, hvordan EU Kommissionen vil forholde sig til den såkaldte Vaxholm sag.
Det Lettiske byggefirma Laval havde vundet et skolebyggeri i Vaxholm kommune. Laval nægtede at indgå overenskomst med de svenske fagforeninger og blev mødt af blokade. Det mener Laval er i strid med arbejdskraftens fri bevægelighed.
Derfor truede Laval i første omgang med at trække Sverige for EF Domstolen, men har foreløbig rejst sagen ved den Svenske arbejdsret – med økonomisk støtte fra de svenske arbejdsgiverorganisationer. Arbejdsretten har sendt spørgsmålet videre til Domstolen for at få en såkaldt forhåndsudtalelse.
EU Domstolen skal snart behandle sagen, og EU Kommissionen har nu bekendt klart kulør:
Kommissionen mener at Sverige med bindende kollektive aftaler bryder EU’s regler om fri bevægelighed. EU’s reglerne taler i stedet og lovfæstede mindstelønninger, mener Charlige McCreevy.
– Det er der skellet går. Vores jurister vil præsentere Domstolen for det, siger han.
Intet servicedirektiv
Svensk LO har tidligere sagt, at hvis Laval får medhold, og EU forbyder konflikt mod firmaer som nægter at underskrive overenskomster, så er det Sveriges medlemskab af EU der er på spil.
Den svenske erhvervsminister siger, at respekten for de kollektive aftaler, var et af de grundlæggende krav til Sveriges EU medlemskab.
Hvis kommissionens linie vinder ved EF Domstolen, så kan Sverige ikke gå med til at forslaget om at forenkle handel og service i servicedirektivet.
– EU Kommissionen må forstå, at der ikke bliver noget servicedirektiv i Europa, hvis de ikke indser vigtigheden af at beskytte mod social dumping, siger erhvervsminister Thomas Östros til svensk radio. (brink)
Lagt på 6. oktober 2005

