EU’s udbudsregler forhindrer ikke det offentlige i at kræve praktikpladser, når de udbyder arbejde, fastslår EU-Kommissionen. – Det er et gok i hovedet til regeringen, som har trukket sagen i to år, siger SF’s medlem af EU-Parlamentet, Emilie Turunen
Et svar fra EU-Kommissionen udstiller regeringens tøven med at stille krav om praktikplader, når det sender arbejde i udbud.
Det er SF’s medlem af EU-parlamentet, Emilie Turunen der har spurgt om sociale klausuler i offentlige kontrakter kan gennemføres i overensstemmelse med EU-retten.
– Vi fortolker svaret som et klokkeklart ja. Ligeså interessant er det, at det ifølge svaret er i orden at stille sociale klausuler om, at alle udbud skal udføres på overenskomstmæssige vilkår, siger Emilie Turunen.
– Det er pinligt for Bertel Haarder. Undervisningsministeriet har forhalet det i 2 år, det er synd for de næsten 9.000, som ikke har fået praktikplads i den periode. Regeringen er blevet presset af de kommunale jurister for at få lov, og med svaret fra Kommissionen er der yderligere pres på. Nu er regeringens nød til at tage ansvar og komme i sving, siger hun.
Første skridt
Det fremgår af svaret, at de sociale klausuler skal være ”knyttet til kontraktens genstand” og til ”udførelsens af kontrakten”. Så de sociale klausuler kan ikke række udover den enkelte kontrakt.
Alligevel giver det en række muligheder, mener Emilie Turunen:
– På for eksempel Metro-byggeriet, der er otte-tiårigt, er der alle muligheder for at stille krav om rigtig mange lærlinge. Det gælder også mange andre byggerier, siger hun.
Men også kortere kontrakter og dermed kortere praktikforløb kan gavne de unge. Især de 4.000 unge, der lige nu er i skolepraktik, fordi de ikke kan finde en læreplads.
– I skolepraktik er eleverne typisk ude i virksomhederne i delpraktik i kortere perioder. Det kan også sagtens være, at et firma, efter at have haft en elev fra skolepraktik i nogle måneder, tager vedkommende som fuldtidslærling, siger Emilie Turunen.
Test rækkevidden
Meldingen fra EU-Kommissionen er kun et første skridt, understreger Emilie Turunen:
– I virkeligheden ville både S, SF og Enhedslisten jo gerne kunne sige til virksomheder der vil leverer til det offentlige, at de skal have lærlinge. Det er nok i strid med EU-lovgivningen. Men jeg synes der var værd at teste, eventuelt med en sag ved EU-domstolen, siger hun.
– Vi skal have modet til at strække direktiverne, så langt som muligt. Det værste der kan ske, er vi får at vide, at det skal være inden for den konkrete kontrakt. Oppositionen er offensiven i Folketinget, så jeg tror den er klar til at gå så langt, siger hun.
Uklart direktiv
På den længere baner handler det om at få ændret EU-lovgivningen, mener Emilie Turunen.
– Der er stigende fokus på udbudsreglerne. Kommissionen er helt klar over, at der mange steder er tvivl omkring de sociale klausuler. Derfor er den på vej med en vejledning, som forhåbentligt opklarer noget, siger hun.
– Men på den lange bane handler det om at få ændret EU-lovgivningen. Spørgsmålet er, hvornår det taktisk er klogt at genåbne direktivet og arbejde for en ændring, siger Emilie Turunen. (brink)
