Usikkerheden om EU-kommissionens kurs er væk, det står klart at det er mere af det samme: Reformer og reformer og endnu flere reformer, konstaterer Ronald Jannsen, økonom i den europæiske fagbevægelse
Rumlen om EU-kommissionens store investeringsplan vakte håb i den europæiske fagbevægelse om et politikskift væk fra nedskæringer og måske en ny start med fokus på vækst og beskæftigelse. Men efter at have gransket den store Juncker-plan nøjere og ikke mindste efter at kommissionen præsenterede sin ”Vækstoversigt 2015”, så står klart, at den nye kommissionen trasker videre i den gamles fodspor, mener økonom ved fagbevægelsen i Bruxelles, Ronald Jannsen.
I en kommentar på Social Europe konstaterer han, at investeringsplanen ikke så meget handler om investeringer, som om at skaffe investorer forsikring mod risikoen ved visse investeringer.
– Spørgsmålet er om ”risiko kontrol” er tilstrækkeligt til at gøre noget ved manglen på investeringer i Europa, når problemet skyldes manglen efterspørgsel, skriver han. Og peger desuden på, at det er de EU-lande med de største problemer, der får sværest ved at rejse penge til at deltage i den store investeringspulje.
Tilbage til den gamle dagsorden
– Men en endnu mere nedslående oplevelse var det, da kommissærerne Dombrovskis og Thyssen præsenterede den årlige vækstplan for 2010. I deres præsentation sagde begge kommissærer faktisk ”strukturreformer” i hver anden sætning. Det stod helt klart, hvad den reelle og overordnede politiske prioritet er for den nye kommission: Det er reformer, flere reformer, og endda flere reformer, skriver Janssen.
Selvfølgelig kan ”strukturreform” betyde mange ting, medgiver han:
– Det kunne sigte til højst velkomne reformer, som for eksempel en reform der investerede i mere kvalitet i børnepasning. Men det er desværre ikke tilfældet. Kommissionen satser i stedet på ”mere af det samme”, skriver han.
– Det stod klart da kommissærerne på pressemødet slog fast, at ”reformer betaler sig og er begyndt at bære frugt”. Set i lyset af det faktum, at de fleste reformer, der er gennemtvunget i Europa de seneste år, har handlet om at svække – hvis ikke ødelægge – de arbejdsmarkeds-ordninger, som beskytter arbejdere. Den slags erklæringer tyder ikke godt, konstaterer han.
Anti-fagligt
Kommissionens anti-faglige linje bliver klar, hvis man kigger på teksten i den årlige vækstundersøgelse.
– Her bliver det endnu en gang præsenterer, som om jobsikkerheden i regulære ansættelser er skyld i segmenteringen på arbejdsmarkedet. At gøre noget ved segmenteringen bliver kædet sammen med at fjerne ”barriererne” for at få arbejdsløse og underbeskæftigede ind. Det tyder kraftigt på, at ideen ikke er at regulere de mange bagdøre til jobs, som arbejdsgiverne i dag har til rådighed i form af løse kontrakter. Tværtimod er det kommissionens opfattelse, at problemet med segmentering skal løses ved markant at svække jobsikkerheden i de regulære ansættelser. En tilgang som meget vel kan ende med at gøre alle arbejdere usikre, skriver Ronald Jannsen.
Lønnen er endnu et eksempel på, at den nye kommissionen fortsætter, hvor den gamle slap. I vækstundersøgelsen erklærer kommissionen at, ”nogle medlemslande stadig mangler at korrigerer tendensen fra før krisen, til at lønninger løber fra produktiviteten.”
– Med andre ord, så skal medlemslande som Spanien og Grækenland, hvor lønningerne allerede er skåret ind til benet gøre endnu mere. På trods af de katastrofale konsekvenser det har haft for økonomisk aktivitet og social sammenhængskraft, skriver han. (brink)
