Kommissionens nye styringsredskab er taget i brug, og Danmark ryger straks på i bad standing: Lønnen er for høj, lyder meldingen
EU-kommissionen præsenterede tirsdag resultatet af sin gennemgang af EU-landenes ”makroøkonomiske ubalancer” på en resultattavle. Hele 12 lande er nu i farezonen og står til nøjere granskning af deres økonomier, heriblandt Danmark.
Resultattavlen er en del af den såkaldte six-pack, som styrker kommissionens muligheder for at kræve indgreb i medlemslandenes økonomier.
Meldingen om de høje danske lønninger er måske ikke så overraskende, i lyset af, at EU-kommissionen sammen med Centralbanken og Valutafonden har forlangt og fået gennemtrumfet, at de græske mindstlønninger på det private arbejdsmarked skal skæres med 22 procent. De lavtlønnede grækere tjerner i dag omkring 6.000 kr. om måneden. Mindstelønnen for nyansatte og unge i Grækenland skal ned med 32 procent, lyder dekretet, fra den såkaldte Trojka.
Formålet med sxc-packen og resultattavlen er angiveligt at spotte faretegn for økonomien hurtigt, så man kan foregribe kriser som den nuværende.
Udover lønnen indgår en række økonomiske indikatorer som renter, gæld, boligpriser arbejdsløshed mm.
Grækenland, Irland, Portugal og Rumænien er ikke med på listen, de er omfattet af hjælpeprogrammer og dermed af den langt mere håndfaste styring, som trojkaen står for.
Udover Danmark er 11 andre lande nu på Kommissionens liste over lande som er under observation. Det drejer sig om Spanien, Italien, Belgien, Ungarn, Finland, Sverige og Storbritannien. (brink)






