EU Kommissær Rehn foreslår ”særlige økonomiske zoner” i Grækenland med ”andre” arbejdsvilkår og skatteforhold for virksomhederne
EU-Kommissær Olli Rehn foreslog mandag, at der laves særlige økonomiske zoner i Grækenland, som en vej ud af krisen.
Forslaget faldt i svar til det græske medlem af EU-parlamentet, Nikos Chountis fra Venstrefløjsgruppen. Han anbefalede at den græske regering lavede økonomiske zoner med ”anderledes skat- og arbejderstatus” end i resten af landet.
Med forslaget lægger han yderligere pres på de faglige rettigheder i Grækenland. Den såkaldte trojka har tidligere krævet, at de kollektive overenskomster sættes ud af kraft og mindstlønnen sænkes.
De særlige økonomiske zoner, hvor faglige rettigheder er suspenderet kendes fra en række asiatiske lande, men også EU-landet Polen bruger metoden for at tiltrække udenlandske virksomheder.
Folkeafstemning om pakke
Forslaget kommer samtidig med, at den græske ministerpræsident har meddelt, at EU’s redningspakke, som blev banket på plads i sidste uge sendes til folkeafstemning.
Meningsmålinger efter redningspakken tyder på, at det er højst usikkert om grækerne er klar til at sluge redningspakken råt. Den nye usikkerhed har øjeblikkeligt sendt de europæiske aktier ned, efter at pakken i sidste uge udløste kursfest på verdens børser. (brink)






